Annonce
Badminton

Danmarks landstræner: VM i badminton var en skuffelse

Cheflandstræner Kenneth Jonassen føler, at VM i Nanjing har været stolpe ud for de danske badmintonspillere.

VM i badminton i Nanjing blev en skuffelse set med danske øjne.

Der siger cheflandstræner Kenneth Jonassen, efter at de sidste danskere blev sendt ud i fredagens kvartfinaler efter tre nederlag til kinesiske modstandere.

Danmark får ingen medalje ved VM i badminton efter nederlag

- Der er ingen tvivl om, at det er en skuffelse. Vi havde absolut sat næsen op efter metal, og vi var tæt på.

- Jeg kommer til at tænke på det her VM som stolpe ud i nogle kampe, også tidligt i turneringen, hvor vi havde chancerne for at skabe nogle overraskelser, som desværre udeblev, siger Kenneth Jonassen til DR's hjemmeside.

Viktor Axelsen tabte VM-kvartfinale

Målsætningen for det danske hold ved VM var to medaljepoint, hvor guld giver tre point, sølv to point og bronze et enkelt point.

Den acceptable målsætning lød på en medalje og to kvartfinaler, og det blev altså ikke opfyldt.

Fredag tabte mixeddoublen Mathias Christiansen og Christinna Pedersen, herresinglen Viktor Axelsen og herredoublen Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen.

Ingen af de danske nederlag til kinesere kan isoleret set betegnes som overraskende, heller ikke Viktor Axelsens til den olympiske mester, Chen Long.

Den 24-årige dansker var ganske vist regerende verdensmester og topseedet ved VM, men han havde tabt 10 af 12 kampe mod Chen Long før fredagens kvartfinale.

- Koldt og kynisk kan man godt sige, at Viktor tabte til en bedre spiller. Viktor kan ikke lave så mange fejl, som han gjorde i dag, mod en spiller af Chen Longs kaliber.

- Specielt ikke når man møder ham på hjemmebane, hvor han vokser, når tingene lykkes for ham, siger Kenneth Jonassen.

Det er første gang siden 2007, at dansk badminton tager hjem fra et VM uden mindst én medalje.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her