Annonce
Badminton

Viktor Axelsen tabte VM-kvartfinale til Chen Long

Viktor Axelsen kommer ikke til at genvinde VM-titlen. Han tabte sin kvartfinale til Chen Long i to sæt.

Viktor Axelsen under VM-turneringen i Nanjing i Kina. Foto: Mark Schiefelbein/AP

Den forsvarende verdensmester i badminton Viktor Axelsen kommer ikke til at genvinde sin titel ved VM i Kina.

Fredag middag dansk tid blev kvartfinalen endestationen, og dermed må Axelsen rejse hjem uden medalje.

Danskerens nederlag lød på 19-21, 11-21 til det kinesiske ikon Chen Long, der to gange er blevet verdensmester.

Axelsen efter VM-exit: Jeg taber til en meget bedre spiller

Axelsen har igennem hele karrieren haft svært ved besejre Chen Long, der nu har vundet 11 ud af 13 indbyrdes kampe.

Axelsen hang efter kineseren i hele første sæt. Fynboen kom bagud 0-4 og 2-7, inden han begyndte at finde sit spil.

Et par velplacerede vindere sørgede for reduceringen til 5-7, men hver gang Axelsen var oppe at snuse til balance i stillingen, vandt Chen Long de næste point.

Både ved 5-7 og ved 8-10, da Axelsen havde taget sit tredje point i streg, efter dommeren vurderede, at Chen Long havde haft ketsjeren over netkanten, da han smashede.

Men danskeren lavede lige lidt flere uprovokerede fejl end modstanderen. Som da han løftede en nem bold ud af banen, så stillingen blev 9-13 i stedet for 10-12.

Chen Long bragte sig foran 17-12, men Axelsen fightede sig tilbage på 16-17, efter han var nede på knæ for at samle en bold op, så kineseren efterfølgende fejlede.

Axelsen kom på 18-19 og 19-20, men han forpassede hver en chance for at udligne. I stedet sendte han bolden marginalt ud på den første sætbold.

Andet sæt kom til at ligne det første en hel del. Igen kom danskeren skidt fra start og kom bagud 2-7, og det blev svært at reparere.

Axelsen kom ganske vist på 7-10 efter en fremragende duel, men blot for at tabe de næste fire point, så stillingen lød 7-14.

Derfra var det blot et spørgsmål om tid, inden ballet var slut for Axelsen, der virkede en anelse modløs mod overmagten.

Chen Long spillede sig til ni matchbolde ved 20-11, og én var nok, da Axelsen igen løftede bolden et stykke ud af banen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her