Annonce
Badminton

Danske badmintondamer er videre i All England med besvær

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen skulle bruge tre sæt til at besejre australsk duo ved All England.

Den danske badmintonduo Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen spillede sig onsdag videre til anden runde i turneringen All England, men det var ikke uden besvær.

Mod den australske damedouble bestående af Setyana Mapasa og Gronya Somerville vandt de tredjeseedede danskere 21-18, 18-21, 21-18.

Rytter Juhl og Pedersen fik overraskende god modstand og måtte undervejs se andet sæt gå til australierne.

I tredje og afgørende sæt var den danske double også bagud 3-6, før Rytter Juhl og Pedersen viste noget af det spil, der gjorde dem til store favoritter inden opgøret.

Danskerne fik lagt pres på Mapasa og Somerville og bragte sig på 15-11. Rytter smashede lidt efter fjerbolden i gulvet til 19-14, før australierne tog to point på stribe.

Men det offensive danske spil gav pote, og det sikrede fire matchbolde. På den tredje skød australierne ud af banen i en dramatisk duel, hvilket sendte den danske double videre.

Damedoublen med Maiken Fruergaard og Sara Thygesen er ligeledes videre - dog med lidt mindre besvær.

Fruergaard og Thygesen vandt 21-13, 22-20 over Kai Hsin Chiang og Shih Han Hung fra Taiwan.

Herredoublen Mathias Christiansen og David Daugaard spillede sig videre mod hjemmebaneparret Peter Briggs og Tom Wolfenden fra England.

Det danske par vandt 21-19, 21-15 og blev dermed klar til anden runde.

Også den andenseedede herredouble med Mathias Boe og Carsten Mogensen er klar til anden runde.

Danskerne vandt 21-17, 21-9 over sydkoreanerne Eui Seok Chung og Dukyoung Kim.

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen avancerede ved at slå Chin Yao Lu og Po Han Yang fra Taiwan, og senere blev det fuldt hus for Danmarks fire herredoubler.

Mads Kolding og Mads Conrad måtte arbejde hårdt for sejren, men klarede skærene mod et thailandsk par, der blev slået 22-20, 16-21, 21-18.

Mixeddoublen med Joachim Fischer og Alexandra bøje er til gengæld ude af turneringen efter nederlag i første runde til hollænderne Jacco Arends og Selena Piek.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Der blev også stillet mange krav, da vi var unge – men vi blev ikke forstyrret af smartphones

Kåre Lauring
Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her