Annonce
Badminton

Vittinghus forivrede sig og tabte til Lin Dan

Den kinesiske badmintonstjerne Lin Dan overkom problemerne mod Hans-Kristian Vittinghus ved All England.

Hans-Kristian Vittinghus var længe godt med i kampen ved All England mod kineseren Lin Dan, men danskeren endte med at tabe i to sæt.

Lin Dan vandt opgøret i første runde med 21-19, 21-16 efter tre kvarters spil, og dermed er Vittinghus færdig i All England.

I løbet af kampen havde Vittinghus flere gange Lin Dan i problemer, og med lidt mere held og dygtighed havde overraskelsen ikke været umulig.

- Så skulle jeg have spillet bedre. Jeg spillede fint nok, men manglede fem procent i kvalitet.

- Han spillede med god kvalitet hele tiden og lavede ikke mange fejl. Jeg lavede for mange fejl, siger Vittinghus til TV2 Sport.

Danskeren forærede generelt for mange nemme point væk til kineseren - heriblandt med flere server direkte i nettet.

- Jeg spillede ham rigtigt, og jeg var ekstremt godt forberedt. Men jeg forivrede mig lidt, og så kom han med gode temposkift. Han er svær at spille imod, lyder det fra Vittinghus.

Bedre gik det for Mia Blichfeldt, der også måtte ud i tre sæt i sin førsterundekamp i damesingle.

Det 20-årige talent fra Solrød Strand tabte første sæt mod Beatriz Corrales fra Spanien med 15-21, men kom godt tilbage og vandt de to næste sæt med 21-13 og 23-21.

I anden runde venter et møde med verdensranglistens nummer 18, Michelle Li fra Canada.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her