Annonce
Badminton

Jan Ø. Jørgensen fik comeback med suveræn sejr

Jan Ø. Jørgensen vandt knusende sikkert, da han ved EM for hold fik comeback efter otte måneders pause.

Badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen fik tirsdag comeback på banen efter en skadespause på næsten otte måneder.

Det skete med manér, da han tog en knusende sejr ved EM for hold i russiske Kazan.

I den tredje singlekamp mod Israel bragte han Danmarks herrer på samlet 3-0 med en sejr på 21-4, 21-12 over Maxim Grinblat, der rangerer som nummer 1154 på verdensranglisten.

Dermed kom Danmark i gang med EM med en sejr, da der spilles bedst af fem kampe.

Baggrunden var muligvis billig, men Jørgensen satte sig tungt på kampen fra begyndelsen og bragte sig foran med hele 17-1, inden israeleren kom lidt bedre med i slutningen af første sæt.

Tvivl om All England: Viktor Axelsen skal opereres

Grinblat gjorde mere modstand i andet sæt, men han kunne ikke forhindre Jørgensen i at vinde komfortabelt.

Forinden havde Emil Holst og Rasmus Gemke også vundet sikre sejre i to sæt.

Holst vandt med 21-17, 21-13 over Misha Zilberman, mens Gemke slog Daniel Chislov med 21-11, 21-15.

Efter Jørgensens sejr mangler to doubler, der dog kun får kosmetisk betydning for sejrens samlede størrelse.

Danmark er også i indledende gruppe med Kroatien og Irland, der venter henholdsvis onsdag og torsdag.

Også Danmarks kvindehold var i aktion tirsdag, hvor det blev til en samlet sejr på 4-1 over Sverige.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her