"Jeg blev træt af mine holdkammerater og gik min egen vej"

VM-deltager Simone Glad har kriller i maven over at skulle vise sig frem foran 100.000.

Artiklens øverste billede
Simone Glad har kriller i maven med udsigten til at løbe foran 100.000 tilskuere ved VM i halvmaraton.

Udsigten til at skulle løbe foran 100.000 tilskuere i hjemlandet skræmmer den danske VM-deltager i halvmaraton Simone Glad.

Maven er begyndt at kildre, og tankerne er samlet om én ting: Vil det lykkes at gennemføre i en tid, som er tilfredsstillende, så al den sure vintertræning har været besværet værd?

Lørdag skal hun løbe 21 kilometer for første gang nogensinde, og det ser hun frem til.

Spændingen har meldt sig

"Jeg kan godt mærke, at VM nærmer sig, men jeg glæder mig,” siden den 22-årige odenseaner.

”Jeg ser vildt meget frem til at få lov til at løbe på hjemmebane. Det er fedt, at min familie og mine venner kan komme og følge mig til sådan et stort stævne,” uddyber Simone Glad.

Hun har i flere måneder haft et mål i sigte: At komme i mål under 1:16.

Det har været surt

”Det kan være surt at skulle ud og træne, når det regner, men de fleste løbere er lidt tossede, fordi vi synes, at det er spændende at komme ud på en lige landevej og lide i flere kilometer. For mig handler det om at komme ud og få noget luft,” siger hun om grunden til, at hun ofrer stort set hele sin fritid på at løbetræne.

Motivationen har været høj, fordi hun ikke vil skuffe sig selv foran de mange tilskuere, der vil være på plads i Københavns gader lørdag.

”Jeg tror, stemningen bliver helt anderledes end den jeg er vant til, når vi løber i udlandet. Lige meget om tilskuerne kender mig eller ej, håber jeg, at de vil heppe på mig, så jeg kan få noget ekstra energi. Det lægger et pres på mig, at der kommer 100.000 og kigger, men det største pres er det, som jeg selv lægger på mine skuldre. Det kan give et boost, at der er så mange tilskuere, fordi man helst ikke vil se træt eller slatten ud foran dem,” siger Simone Glad.

Holdkammeraterne svigtede

Hun kommer fra en sportsfamilie, hvor alle er aktive og dyrker sport i fritiden. Som barn gik hun blandt andet til badminton og håndbold, men en dag fik hun nok af den til tider uambitiøse indstilling, som holdkammeraterne havde.

”Det var sjovt for mange at tage til fester og være fulde, men om søndagen var energiniveauet ikke, hvor det burde være, så vi blev dårligere og dårligere. Det syntes jeg til sidst ikke, at jeg havde lyst til at bruge tid på mere, så jeg valgte en sportsgren, hvor jeg ikke er afhængig af andre,” siger Simone Glad.

For ni år siden besluttede hun at satse på en løbekarriere for at se, hvor langt hun kan nå.

Læser ved siden af

Til daglig læser hun til fysioterapeut. Mange af eksamenerne ligger lige midt i træninger og turneringer, så det kan nogle gange være svært at få enderne til at hænge sammen.

”Man bliver ret god til at planlægge sit liv, når man skal kombinere træning og skolen. Jeg indretter meget at mit liv efter træningen, og hvis jeg skal ud til en veninde omkring Odense, løber jeg derud,” siger Simone Glad, hvis familie har affundet sig med, at hun er en travl kvinde.

”Det er kun, når min familie tager på skiferie i vinterferien, og jeg skal blive hjemme og træne, at eg føler, at jeg går glip af noget. Min familie har accepteret, at jeg kommer lidt senere til fødselsdage, fordi jeg lige skal nå at træne inden.”

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.