Rekordrig maraton i København

Antallet af deltagere og tilskuere slog rekord i år, mens varme skabte travlhed hos samaritter.

Artiklens øverste billede

Det varme søndagsvejr trak rekordmange tilskuere til årets udgave af Copenhagen Marathon, hvor 10.500 deltagere i løbet af søndag formiddag passerede startstregen.

Hurtigst af alle var overraskende danske Martin Parkhøi fra Sparta, der passerede målstregen i tiden 2:24:49 - en tid, der var mere end to minutter hurtigere end den nærmeste forfølger, Barry Minnock fra Irland.

Irer hurtigste kvinde

Hurtigste kvinde i mål var ireren Barbra Sanchez, der med tiden 2:41:18 slog danske Lene Hjelmsø, der nåede i mål i 2:45:17.

Dermed nåede topløberne lige at slide sig i mål, inden sommervarmen for alvor satte ind på den københavnske asfalt.

For mens varmen ifølge arrangørerne både tiltrak et rekordstort antal tilskuere, så skabte det også travlhed inde bag afspærringerne i målområdet

- Når det er så varmt, som det er i dag, så bliver folk jo dehydreret, og så ekser benene ret hurtigt, når man kommer i mål, forklarer direktøren for arrangøren Sparta Løb, Dorte Vibjerg.

- Så der har vi samaritter parat til at sørge for, at folk ikke falder. Vi har taget vores forholdsregler, fordi det er så varmt, som det er i dag, siger hun.

Spøjse indslag

Trods varmen håber hun på, at over 10.000 af de 10.500 startende klarer sig gennem strabadserne på den 42,195 kilometer lange rute gennem det centrale København.

Blandt de mange deltagere var en gruppe krigsveteraner, ligesom slædepatruljen Sirius stillede op, trækkende en hundeslæde i fuld størrelse efter sig.

Set med politiets briller gav det store opbud af mennesker ikke de store problemer:

- Det er gået stille og roligt. Politiet har kun været involveret i enkelte små hændelser undervejs, siger vagtchef Henrik Olesen, Københavns Politi.

Eksempelvis måtte politiet tage affære, da en brandslange på tværs af vejbanen truede med at blive snublesnor for løberne, ligesom enkelte billister mukkede over at skulle vente på løberne.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.