Forskere: Derfor er Bolt så hurtig

To vigtige træk kendetegner verdens hurtigste sprintere, mener forskere.

Artiklens øverste billede
Usain Bolt er 195 cm. høj og vejer ca. 94 kg. En god kombination, mener forskere. Foto: AP/Michael Probst

Man kan lære meget om 100-meterløbere, når de forud for start står side om side.

Det mener i hvert fald en række forskere, der undersøgte sprinterne under OL i Beijing og kom frem til, at de hurtigste ofte ragede op over konkurrenterne.

Tiden, det tager for sprinterne at tilbagelægge de 100 m., er faldet i takt med, at løberne er blevet højere og tyndere, lød forskernes konklusion.

Det skriver telegraph.co.uk.

Færre muskler i overkroppen

Ifølge professor og biostatistiker Alan Neville fra University of Wolverhampton, hvis resultater vil blive offentliggjort i Journal of Sports Sciences, er der stærke beviser for, at høje og lineære løbere bliver de bedste sprintere. Ifølge professoren har de høje og slanke sprintere flere fordele. De er bedre til at komme af med varmen, da de har et større område at svede fra, hvilket betyder, at deres muskler kan arbejdere hårdere i længere tid. En anden fordel: De kan tage længere skridt.

Et eksempel er verdensrekordindehaveren og OL-vinderen, Usain Bolt, der med sine 195 cm. og ca. 94 kg. ifølge forskerne har en nærmest perfekt sprinterkrop.

I 1990'erne hed den bedste 100-meterløber Carl Lewis, men han var både lavere og tungere end Bolt, der har barberet 0.30 sekunder af Lewis' rekord.

"Indtil for få år siden var sprintere store og ekstremt muskuløse selv på overkroppen. I løbet af de seneste ti år har det ændret sig, så de slankere og mere kantede sprintere er blevet mere succesfulde."

Reciprocal Ponderal Index

Alan Nevilles resultater viser, at løbere med et såkaldt reciprocal ponderal index på over 44 er de mest succesfulde.

Tallet siger noget om, hvor trimmet en person er.

Det udregnes ved at tage højden i meter og dividere den med kubikroden af vægten i kg.

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.