Annonce
Atletik

Derfor er der ni baner på en atletikbane

Hvorfor er der ni baner på en atletikbane, når der kun er otte atleter?

Det er som et regnestykke, der ikke helt går op.

I øjeblikket afholdes VM i atletik i London på det olympiske stadion. I løbekonkurrencerne på korte distancer – 400 meter og nedefter – dyster otte løbere ad gangen mod hinanden på løbebanen.

Men hvorfor er der så ni baner, og hvorfor bruger de ikke bane 1, men altid bane 2-9?

Den yderste bane (til højre) er bane 1, og den er ikke i brug. Foto: Martin Meissner/AP

Vi har stillet spørgsmålet videre til Martin Roald-Arbøl, der er formand for teknisk komite i Dansk Atletik Forbund og ydermere international atletikdommer.

»Inderbanen er anderledes, fordi den har en kant, og der er målt anderledes op. Bane 2 til 9 er målt op med en afstand på 20 cm fra stregen, mens bane 1 er målt op med 30 cm fra kanten langs med inderbane,« siger Martin Roald-Arbøl.

Kanten på inderbanen er fem cm høj og fem cm bred, og den udgør en psykologisk udfordring for atleten.

»Man kommer ikke så tæt på den, som man kommer på stregen. Det er der selvfølgelig kompenseret for, fordi den er målt op 10 cm ekstra fra kanten, men det er en ulige konkurrencesituation, for om man lige løber 10 cm fra kanten er jo et skøn,« siger Martin Roald-Arbøl.

Problemet med kanten kommer man derfor helt uden om, når ingen atleter placeres på inderbanen. Derfor har alle lige vilkår med en streg at løbe efter.

På 200 meter-finalen ses det tydeligt, at bane 1 ikke er i brug. Foto: David J. Phillip/AP

Den niende bane blev ”opfundet” ved et tilfælde.

»Normalt har man altid regnet med heatstørrelser med otte deltagere, men så skulle man arrangere nogle holdturneringer, hvor der var otte hold plus værtsnationen, og så var der pludselig ni hold til start. Derefter fandt man ud af, at det var meget rart med den niende bane, for man ville gerne give alle deltagere lige vilkår,« siger Martin Roald-Arbøl.

En anden fordel ved ikke at bruge inderbane er lidt mindre synlig.

Ved distancer over 400 meter samles alle løberne på inderbanen, og derfor bliver den naturligvis slidt mere end de andre baner.

»På de store stadioner bliver banen ikke brugt til daglig, men det gør man på danske atletikstadioner, og der er altid et ekstra slid på inderbanen, fordi den bliver brugt til træning og konkurrencer,« siger Martin Roald-Arbøl.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her