Rørt EM-heltinde vendte hjem til Aarhus 1900

Det var en tydeligt rørt Sara Slott, der mandag blev modtaget og i hyldet i Aarhus 1900’s klublokaler på Observationsstien.

Artiklens øverste billede
Der var masser af kys og krammere fra familie og venner, da EM-guldvinderen Sara Slott mandag vendte hjem til Aarhus som den første kvindelige danske guldvinder ved et større internationalt stævne. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Der blev uddelt kram, store smil, gaver og råbt hurra, da Sara Slott Petersen kom hjem til sin elskede atletikklub Aarhus 1900 med en historisk guldmedalje om halsen. Mange havde taget plads i det lille klublokale for at vente på deres heltinde.

Jeg har ikke den store erfaring med at fejre sådan en medalje, men for mig handler det om at være sammen med dem, jeg holder af.

Sara Slott Petersen

Flaget var netop hejst, og champagneglassene nåede lige at blive fyldt, som Sara Slott sammen med sin træner Mikkel Larsen trillede op foran klubhuset. Det var to meget glade og rørte mennesker, der kunne stige ud af bilen og modtage klubben og byens hyldest.

»Det er i sandheden en glædens dag. Det har været stort at følge din vej igennem glade stunder i op- og nedture. Vi er meget stolte i dag,« indledte cheftræner Lars Nielsen velkomsten, der måtte afbryde sin tale undervejs for at give en ”trøstende” krammer til en rørt Sara Slott Petersen.

Hun havde meget svært ved at holde tårerne tilbage under Lars’ tale.

Cheftræneren betyder meget for Sara Slott Petersen. Han har været hendes trofaste støtte og sportslige holdepunkt, siden hun kom ind i Aarhus 1900 som 13-årig.

Efter Lars Nielsen fulgte en tale fra bestyrelsesformand Henning Andersen, der også på klubbens vegne ønskede Sara Slott og Mikkel Larsen tillykke. Den sidste tale holdt formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune Steen Bording Andersen (S), der ønskede hende tillykke på byens vegne.

»Du har gjort aarhusianerne meget stolte,« sagde Steen Bording Andersen.

Talerne sluttede med klapsalver og et særligt Aarhus 1900-hurra, før Sara Slott Petersen afbrød. Hun ville gerne sige noget.

»Det betyder utroligt meget for mig. Jeg er utroligt stolt af at være en del af den her klub og er glad for, at I er kommet og alle de beskeder og telefonopkald, jeg har fået. Det er det, der gør det her så specielt. For mig er det bare et løb som alle andre. At det betyder så meget for jer, er meget rørende. Tusind tak,« sagde hun igennem tårene.

Der blev klappet, da Sara Slott Petersen ankom til Aarhus 1900’s klubhus. Foto: Casper Holmenlund Christensen

OL næste mål

Det har været et hårdt forår for Sara Slott Petersen, der har kæmpet med skader og sygdom. Ifølge træner Mikkel Larsen betød det, at det kun var en Sara Slott Petersen på 95 pct., der stillede op til EM. Og det kunne mærkes, da hun, seedet som favorit til finalen, stod klar til at løbe.

»Jeg var meget nervøs. Jeg havde ondt i kroppen, og jeg ved, at når den gør ondt på den måde, så kan det ses på tiderne. Det havde jeg svært ved at rumme, at det skulle ramme lige den dag, der var finale. Det er selvfølgelig en god erfaring at tage med videre – at jeg kan komme igennem det,« sagde hun.

Hun vandt i en tid, der var den 20.-hurtigste i år, langt fra de tider, man kan forvente løbes til OL i Rio. Hun ved godt, at hun skal løbe hurtigere, hvis hun skal være med, hvor det er sjovt.

»Tiden ved EM sagde noget om min dagsform og forholdene, der blev løbet under. Der var flere af dem, som løb, der også har løbet markant hurtigere tidligere på året. Så søndag var ikke en indikator for, hvor min form er.«

Selvom man skulle tro, at en EM-guldmedalje skulle have hævet forventningerne til OL, er det ikke tilfældet.

»Jeg gik ind som favorit og vandt. Med det forår, jeg har haft, burde forventningerne nærmere være nedjusteret, men vi tror på, at jeg når derop, hvor jeg skal være for at få en finaleplads,« sagde hun.

EM-guldvinderen Sara Slott vender hjem til hyldest, efter at hun søndag blev den første kvindelige danske guldvinder ved et større internationalt stævne. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Allerede den 15. juli skal Sara Slott Petersen deltage i et Diamond League-stævne i Monaco, hvor hun får mulighed for at teste sin form imod nogle stærke amerikanske løbere, så der er ikke meget tid til at fejre EM-guldet.

»Jeg har ikke den store erfaring med at fejre sådan en medalje, men for mig handler det om at være sammen med dem, jeg holder af,« sagde hun.

Sara Slott Petersen løber indledende heat til OL den 15. august.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.