Maratonstjernen Henrik Jørgensen er død

Maratonløberen Henrik Jørgensen, der i 1988 vandt London Marathon, er død af et hjertestop under en løbetur.

Artiklens øverste billede
Henrik Jørgensen, der er død 57 år gammel, ses her under en løbetur på Bornholm i 2005. Foto: Nanna Kreutzmann/Ritzau Scanpix

Det skulle bare have været en af hans daglige løbeture på 10 km, men turen fra hjemmet på Bornholm lørdag middag blev hans sidste. Henrik Jørgensen – vinder af London Marathon 1988 og den nyere tids største danske langdistanceløber – faldt undervejs om af et hjertestop. Kun 57 år gammel nåede Henrik Jørgensen at blive.

I Dansk Atletik Forbund er formand Karsten Munkvad rystet over det pludselige dødsfald.

»Det er jo alt, alt for tidligt. Men han døde med skoene på,« siger formanden og fortsætter:

»Henrik Jørgensen var den største blandt de store - forstået på den måde, at han var fra en tid, hvor vi havde mange maratonløbere, der præsterede formidable tider. Men Henrik var den største. Han trænede benhårdt og gik efter at blive den største. Kæmpe respekt for det,« siger Karsten Munkvad, der betegner sejren i London Marathon som det største af Henrik Jørgensens resultater.

Henrik Jørgensen betegnes som en ener af formanden for Dansk Atletik Forbund, Karsten Munkvad. Foto: Nanna Kreutzmann/Ritzau Scanpix

»Han har været en eksponent for den fantastiske udvikling for løbesporten. Henrik var en ener.«

Tilbage i 1980’erne blev eliteløberen med det hvide pandebånd betragtet som en af Nordens bedste løbere.

Hans internationale karriere toppede i 1988, da han vandt det prestigefyldte London Marathon.

Samme sted havde han to år for inden sat nordisk rekord på maratondistancen med tiden 2 timer, 9 minutter og 43 sekunder.

Henrik Jørgensen deltager her i en halvmaraton i Holland i 1986. Foto: Rob C. Croes/Wikimedia Commons

Som den første dansker nogensinde kunne han leve af at løbe.

En af ”hemmelighederne” bag hans succes var ganske enkelt, at han trænede mere og hårdere end senere generationer af danske maratonløbere. På sit højeste trænede han cirka 200 km om ugen, og han har fortalt, at han kunne slide 40 par løbesko op i løbet af et år.

Henrik Jørgensen har kaldt sig selv ”Herlev-drengen, der ikke kunne stå stille.”

Jeg bildte mig ind; at jo mere jeg trænede, jo bedre blev jeg. Og så måtte jeg jo finde ud af, hvor meget jeg kunne holde til.

Henrik Jørgensen til TV2 Lorry i 2018.

»Jeg har det fint med, når det gør ondt. Det handler om at afprøve sine grænser, og det har jeg gjort i min træning gennem mange år. Jeg bildte mig ind; at jo mere jeg trænede, jo bedre blev jeg. Og så måtte jeg jo finde ud af, hvor meget jeg kunne holde til,« forklarede Henrik Jørgensen til TV2 Lorry i 2018.

Foruden sejren i London Marathon strøg han også til tops i Copenhagen Marathon to gange. Det var i 1982 og 1983. I Berlin Marathon blev han nummer to i 1986.

Han deltog også ved de olympiske lege to gange, men her var resultaterne knap så prangende. Ved OL i Los Angeles i 1984 blev han nummer 19, mens han blev nummer 22 fire år senere i Seoul.

Han efterlader sig sin hustru Mette Holm samt deres fælles datter, Anna Holm, der er løbet i forældrenes fodspor og bl.a. deltog på maraton ved OL i Rio.

Så sent som sidste år var den løbeglade familie sammen til London Marathon, hvor Henrik i forbindelse med 30-året for sin sejr blev hyldet. Den britiske metropol havde på ingen måde glemt den legendariske danske løber med pandebåndet og det lange hår.

»Det er livet for mig at bevæge mig, og det vil jeg gøre, lige indtil jeg falder om,« udtalte han til TV 2, der fulgte ham i forbindelse med turen til London.

Han var min mors og min store livsstøtte i et og alt. En klippe i vores liv. Det er et chok og en stor sorg, men vi føler også taknemmelighed over, at han skulle dø, mens han gjorde, hvad han elskede: at løbe.

Anna Holm, Henrik Jørgensen og Mette Holms datter

»Han var min mors og min store livsstøtte i et og alt. En klippe i vores liv. Det er et chok og en stor sorg, men vi føler også taknemmelighed over, at han skulle dø, mens han gjorde, hvad han elskede: at løbe.«

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.