Annonce
Atletik

Tastefejl skjulte dansk verdensrekord i para-atletik

Christoffer Vienberg satte verdensrekord i maj, men han vidste det ikke på grund af en fejl.

Christoffer Vienberg under de paralympiske lege i 2016. Arkivfoto: Lars Møller

Mellemdistanceløberen Christoffer Vienberg har været indehaver af verdensrekorden i 5000-meterløb for personer med spastiske lammelser (T37-klassen) i tre måneder, men på grund af en fejl har han været uvidende om det.

Para-atleten brugte 16 minutter og 18,94 sekunder på at tilbagelægge distancen under Italian Open 20. maj, men ved en fejl stod den nu tidligere verdensrekord til at være på 15 minutter og 23 sekunder.

Det har vist sig at være en tastefejl hos Den Internationale Paralympiske Komité, så Christoffer Vienbergs tid i Italien er den hidtil hurtigste i verden.

Det oplyser Parasport Danmark i en pressemeddelelse.

- Det er rigtig fedt. Løbet i Italien var egentlig bare ment som et træningsløb, og det var derfor ikke et løb, hvor jeg gav mig 100 procent, og jeg havde af den grund ingen planer om at sætte ny verdensrekord på distancen.

- Men det gik rigtig godt, og jeg fulgte min gameplan til punkt og prikke og vandt i tiden 16 minutter og 18,94 sekunder, som altså åbenbart var ny verdensrekord, uden at vi var klar over det, siger Christoffer Vienberg.

Aktuelt deltager han ved para-EM i Berlin. Her skal han torsdag konkurrere i 1500-meterløb.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Tysklands nye atletikdarling
Med hang til lyserødt og et godt show har Ariane Friedrich taget alle med storm. Den 25-årige højdespringer har tilmed en god chance for at vinde guld ved VM i atletik på hjemmebanen i Berlin.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her