Annonce
Atletik

Møller satte punktum for dansk atletik-EM med rekord

Anna Emilie Møller blev nummer syv i finalen i 3000 meter forhindringsløb og satte dansk rekord.

21-årige Anna Emilie Møller var et godt stykke fra de forreste, men satte dansk rekord i finalen i 3000 meter forhindringsløb ved EM i Berlin søndag aften.

Møller løb i mål i tiden 9 minutter og 31,66 sekunder som nummer syv.

Hun barberede dermed mere end et sekund af sin egen danske rekord, der før søndagens finale lød på 9 minutter og 32,68 sekunder.

På Det Olympiske Stadion i Berlin lagde det danske løbetalent ud med at lægge sig blandt de forreste i finalen.

Anna Emilie Møller røg langsomt tilbage i feltet, men hun holdt et tempo, der var højt nok til at sikre rekorden.

Løbet blev vundet af tyskeren Gesa Felicitas Krause i tiden 9 minutter og 19,80 sekunder. Schweiziske Fabienne Schlumpf blev nummer to.

Med finalen i forhindringsløb har den sidste dansker været i aktion ved EM i Berlin.

Inden EM var målet for det danske atletiklandshold en medalje og yderligere to finaledeltagelser. Medaljehåbet var dog i høj grad knyttet til Sara Slott, der stillede op som forsvarende europamester i 400 meter hækkeløb.

Slott stillede dog op kort efter at have været skadet og måtte forlade EM allerede efter semifinalen.

Til gengæld blev det til tre danske finalepladser. Foruden Anna Emilie Møller løb Andreas Bube og Ole Hesselbjerg sig i finalen i henholdsvis 800-meterløb og 3000 meter forhindringsløb.

Hesselbjerg blev sidst i sin finale som nummer 15, mens Bube løb sig til en sjetteplads med sin bedste tid i sæsonen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her