Pikant sag sætter forbund i klemme

Det britiske rugbyforbund forsøgte at presse spillere til at betale stuepige fra at gå til medierne.

Artiklens øverste billede
Blandt andet Dylan Hartley blev forsøgt presset til at betale for at få Annabel Newton til at tie stille. Foto: AP

I Danmark har historien om Nicklas Bendtners mulige voldelige sammenstød på Hotel Marienlyst skabt en del opmærksomhed på DBU og fodboldlandsholdet den seneste tid.

I England kan de imidlertidigt også være med på landsholdsskandalerne.

Ifølge en rapport, som avisen The Times har fået fat i, har en stuepige, Annabel Newton, nemlig anklaget tre spillere fra det engelske rugbylandshold for at have udsat hende for sex-chikane under sidste måneds VM i New Zealand.

Og ikke nok med det. For at tale den 23-årige kvinde fra at gå til pressen med historien, krævede det britiske rugbyforbund, RFU, at de tre spillere, James Haskell, Chris Ashton og Dylan Hartley, skulle betale tilsammen cirka 124.000 kr. til kvinden, som hun igennem sin advokat krævede.

"RFU sagde, at vi havde 24 timer til bestemme os for, om vi ville betale pigen eller ej. Tilsyneladende blev vi rådet til at betale. Der var ikke andre muligheder," fortæller en af spillerne, der ønsker at være anonym.

"Mere interesserede i eget omdømme"

Men det ville spillerne ikke.

"Vi nægtede at betale, fordi vi ikke har gjort, hvad hun påstår. Vi kontaktede nogle advokater i New Zealand, fordi vi følte, at RFU var mere interesseret i at forsvare eget omdømme mere end vores," siger en af spillerne ifølge den interne rapport, hvori spillerne dog indrømmer, at de under episoden med kvinden kom med upassende jokes.

Tidligere i denne måned slog RFU da også fast, at de alvorlige anklager mod de tre spillere er forkert.

Annabel Newton fik senere udgivet sin forklaring i en britisk avis, og her fortalte hun blandt andet, at hun den nat på hotellet var fuld, og at oplevelserne havde traumatiseret hende.

Har video af hændelsen

Det forstår spillerne ifølge rapporten ikke, for de fortæller, at de har en video af hende, hvor hun smiler.

"Pigen påstår, at vi var halvnøgne, intimiderede hende, prøvede at lukke hende inde i rummet og at en af os tog hende om hofterne. Hun har også fortalt sin advokat, at hun skulle have en video af hændelsen, men det trak hun tilbage, efter at vi sagde det var godt, for vi havde også har hele episoden på video, så vi kunne bevise, at hun lyver," siger en af rugbyspillerne.

Politiet i New Zealand vurderede desuden kort efter hændelsen, at der ikke var baggrund for at gøre mere ud af sagen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har det ikke været muligt at få en kommentar fra RFU.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen