*

Amerikansk Fodbold

Drabsdømt NFL-stjerne har hængt sig i sin celle

Med brug af et lagen hængte den tidligere NFL-spiller Aaron Hernandez sig i sin fængselscelle.

Aaron Hernandez blev i 2014 sigtet for et dobbeltdrab i 2012, men han blev i sidste uge frikendt i den sag. Foto: Stephan Savoia/AP

Den tidligere NFL-stjerne Aaron Hernandez døde onsdag efter at have hængt sig i sin fængselscelle. Han afsonede en livstidsdom for drab.

Det oplyser en talsmand for fængselsmyndighederne i Massachusetts i USA. Aaron Hernandez blev bragt til et hospital, men hans liv stod ikke til at redde.

Fængselsmyndighederne forklarer, at Aaron Hernandez var anbragt i en alenecelle i Souza-Baranowski Correctional-fængslet i byen Shirley.

Aaron Hernandez, der har spillet for NFL-holdet New England Patriots, hængte sig selv ved at bruge et lagen, han havde fæstnet til cellevinduet.

Det blev også oplyst, at han havde forsøgt at blokere celledøren med flere genstande. Han blev fundet klokken 03.05 natten til onsdag amerikansk tid.

En time senere blev han erklæret død på hospitalet. Han blev 27 år.

Det var i april 2015, Aaron Hernandez blev fundet skyldig i at have skudt og dræbt sin ven Odin Lloyd i 2013.

Den tidligere New England Patriots-spiller havde blandt andet været sur på Odin Lloyd over, at vennen stadig var sammen med folk, idrætsstjernen ikke brød sig om.

Aaron Hernandez blev i 2014 sigtet for et dobbeltdrab i 2012, men han blev i sidste uge frikendt i den sag.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Årets sportsnavn 2017
Årets sportsnavn - Tidligere vindere
Annonce
Sport

Disse 11 har løftet ligaen

I disse dage spiller Superligaen færdig for i år, mandag aften tager Randers FC mod FC Midtjylland i årets sidste kamp, inden de 14 klubber går på ferie og lader op til januars hårde grundtræning og jagten på forstærkninger.
Annonce
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her