Giants-stjerne forlader New York

En meget kontroversiel spiller forlader Super Bowl-vinderne fra New York Giants, selv om han var en af holdets største stjerner.

Artiklens øverste billede
Jeremy Shockey forlader New York Giants. Foto: Bill Kostroun/AP

Jeremy Shockey forlader Super Bowl-vinderne fra New York Giants for at spille for New Orleans Saints for et anden- og femte runde draft valg i næste års draft.

Shockey har set over sine fem sæsoner været den mest profilede offensiv spiller for Giants, men da han i sidste sæson først blev skadet og Giants efterfølgende vandt Super Bowl uden ham, så var det et bevis på, at holdet kunne spile uden ham. Måske endda bedre uden den højlydte og kontroversielle alfa-han på holdet.

"Jeremy Shockey bragte en masse energi ind i kampen, hver gang han løb på banen. Han havde et tæt forhold til min far fra den gang, at vi draftede ham, og jeg havde et par lange samtaler med Shockey i løbet af foråret og sommeren. Efter de samtaler var det tydeligt, at det bedste for os og ham var en frisk begyndelse," siger New York Giants' præsident John Mara.

Kontroverser med quarterback

Giants quarterback Eli Manning har haft sine kontroverser med Shockey igennem årene. Gentagne gange har Shockey i løbet af kampene åbenlyst vist sin utilfreds med Eli Mannings spil. Ikke mindst når Manning undlod at kaste til Shockey. Da Shockey blev skadet i sidste sæson, så løftede Eli Manning pludselig sit spil til et helt andet niveau. Væk var de mange fejlkast og interceptions og Giants vandt superbowl efter en sindsoprivende afslutning på kampen mod New England Patriots.

Derfor blev der spekuleret i, om Giants egentlig var et bedre hold uden Shockey, og det har klubben taget konsekvensen af.

Genforenet med træner

I New Orleans bliver Shockey del af et fremragende angreb, der dog skuffede i sidste sæson efter en fremragende forrige, hvor klubben kom i slutspillet. New Orleans Saints' træner, Sean Payton, var offensiv koordinator i Shockeys første sæson i New York Giants. Den sæson hvor Shockey greb flere bolde end i nogen anden sæson.

"Jeg kender Payton og sætter pris på, hvad han har gjort som cheftræner. Saints har en masse våben, der begynder med Drew Brees, og jeg ser frem til at mødes med mine holdkammerater i træningslejren. Dette bliver et sjovt år," siger Jeremy Shockey i en pressemeddelse fra New Orleans Saints.

Drew Brees er New Orleans Saints' quarterback, men klubben råder også over den lynhurtige, adrætte running back Reggie Bush.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen