Annonce
Amerikansk Fodbold

Danskers NFL-fremtid er uvis efter fritstillelse

Andreas Knappes tid i NFL-klubben Denver Broncos ser ud til at være talte, efter at han er blevet fritstillet.

Fjerde gang ser ikke ud til at blive lykkens gang for danske Andreas Knappe, der siden sidste år har kæmpet for at komme til at spille i NFL.

Efter ophold hos Atlanta Falcons, Washington Redskins og Indianapolis Colts skrev den 27-årige dansker i starten af året under med Denver Broncos.

Her har han den sidste måneds tid i holdets årlige træningslejr kæmpet for en plads på det 53 mand store hold, som hvert NFL-hold går ind til sæsonen med.

Det lykkedes dog ikke for Knappe, der lørdag blev fritstillet af Broncos.

Men fordi danskeren i øjeblikket sidder ude med en hjernerystelse og dermed er skadet, kan Broncos ikke slippe af med Knappe med det samme.

På grund af hans status som en skadet spiller, kan et af de resterende 31 NFL-hold inden for 24 timer samle danskeren op og give ham en kontrakt. Sker det ikke, ryger Knappe tilbage til Broncos, hvor han vil blive sat på holdets skadesliste for sæsonen.

Men da det ikke vil give danskeren særligt store chancer for spilletid - hverken i Broncos eller hos andre hold - er der mulighed for at indgå et såkaldt skadesforlig med Broncos.

Det vil sende Knappe ud på det åbne marked som en klubløs spiller.

Danskerens fremtid i NFL er derfor uvis.

NFL-sæsonen begynder natten til fredag, hvor de forsvarende Super Bowl-mestre Philadelphia Eagles møder Atlanta Falcons.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her