LeBron James får bøde på 99.000 kroner for sjofel gestus

Det faldt ikke i god jord hos NBA, at stjernen fejrede en trepointscoring ved at tage fat om sine ædlere dele.

Artiklens øverste billede
Lebron James med en anden fejring i kampen. Den omtalte kan du se længere nede. Foto: Andy Lyons/Getty Images

Los Angeles Lakers-stjernen LeBron James har fået en bøde på 15.000 dollar - knap 99.000 kroner - for ”uanstændig opførsel” under en kamp mod Indiana Pacers onsdag.

Samtidig har han fået en advarsel for at bande under det efterfølgende pressemøde.

Det oplyser NBA fredag.

- LeBron James er blevet idømt en bøde på 15.000 dollar for at lave en sjofel gestus på banen og blev advaret for at bruge uanstændigt sprog over for medierne, udtaler ligaens talsmand, Byron Spruell, i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

På videoer af hændelsen i kampen mod Indiana Pacers kan man se LeBron James lade som om, at han tager fat om sine ædlere dele, efter at han har lavet en scoring til tre point.

Her er den så, den omtalte fejring. Foto: Andy Lyons/Getty Images

Det er anden gang på mindre end en uge, at NBA straffer LeBron James for en hændelse på banen.

Han blev således suspenderet fra en kamp mod New York Knicks tirsdag efter en episode natten til mandag dansk tid, hvor han slog en modstander til blods.

Hans vildfarne arm ramte Detroit-spilleren Isaiah Stewart i ansigtet.

LeBron James’ holdkammerater beskrev efterfølgende situationen som et hændeligt uheld.

Isaiah Stewart blev også tildelt karantæne.

Det var blot anden gang i James’ 19 år lange basketballkarriere, at han blev smidt ud af en kamp.

James blev første gang udvist af et opgør i november 2017, da han sammen med Cleveland Cavaliers mødte Miami Heat.

Efter onsdagens Indiana Pacers-kamp kritiserede LeBron James suspenderingen, som han over for journalister beskrev som ”bullshit”.

Han er i mange år blevet regnet som en af ligaens bedste spillere. Fire gange er han blevet kåret som NBA’s mest værdifulde spiller, ligesom han har vundet fire mesterskaber.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.