Annonce
Anden sport

Ulykke i Volvo Ocean Race: Deltager faldet over bord - redningsaktionen er opgivet

Den 47-årige brite har været savnet siden mandag eftermiddag.

Den 47-årige John Fisher savnes. Foto: Konrad Frost/Volvo Ocean Race

En stor redningsaktion har det seneste halve døgn udfoldet sig under kapsejladsen Volvo Ocean Race efter en ulykke, hvor en sejler faldt over bord.

Der er tale om den 47-årige brite John Fisher fra Team Sun Hung Kai/Scallywag. Han faldt i vandet på syvende del af sejladsen, som strækker sig fra Auckland i New Zealand til Itajaí i Brasilien.

Efter mange timers eftersøgning på vandet har man nu måttet opgive, skriver ejerne og sponsorerne bag båden, Lee Seng Huang and Sun Hung Kai & Co, på Facebook.

»Vi er knuste over nyheden, der involverer vores besætningsmedlem John Fisher, der faldt over bord i en ulykke mandag eftermiddag lokal tid. Besætningen har kæmpet i ekstreme forhold i det sydlige Ocean, og denne tragedie er hjerteskærende,« lyder det.

Ulykken skete vest for Cape Horn - syd for Sydamerika - ca. 2.250 km fra land. Det dårlige vejr, mørket og de høje bølger har besværliggjort redningsaktionen, og redningsskibene søger nu mod havn.

»Besætningen gjorde alt, hvad de kunne for at finde John, hvilket omfattede en intens eftersøgning i stormlignende forhold. Nu, hvor vejrudsigten forværres, og natten falder på, har holdet taget den vanskelige beslutning at søge mod land 1.930 kilometer væk i Sydamerika,« lyder den nedslående melding fra sponsorerne.

Det var Fishers skipper, der gav besked om uheldet mandag eftermiddag.

Sammenstød med dansk-amerikansk kapsejladsbåd kostede fisker livet

På grund af forholdene var det ikke muligt at navigere en af de andre seks deltagere hen til stedet for at hjælpe. De befandt sig nemlig minimum 320 km længere østpå og i modsat vindretning.

Det er ikke første gang, at en person fra Team Sun Hung Kai/Scallywag ryger over bord. På den fjerde del af kapløbet fra Melbourne til Hongkong tilbage i januar var det australieren Alex Gough, der faldt i vandet. Han blev dog hurtigt reddet tilbage på båden.

Samme måned oplevede kapsejladsen sin første ulykke siden 2006. Det skete, da den dansk-amerikanske kapsejladsbåd fra Vestas 11th Hour Racing stødte sammen med en kinesisk fiskerbåd, hvorved en kinesisk fisker mistede livet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her