*

Anden sport

Skipperfejl blev dyr for curlingkvinder mod Tjekkiet

Danmarks kvinder tabte 5-9 til Tjekkiet og indkasserede deres første nederlag i OL-kvalifikationen.

De danske curlingkvinder formåede ikke at tage tredje sejr på stribe, men tabte 5-9 til Tjekkiet i OL-kvalifikationen.

Det var en lige kamp langt hen ad vejen, og den så ud til at kunne falde ud til begge landes fordel. Men en fejl af den danske skipper, Madeleine Dupont, i ottende ende tippede kampen til tjekkernes fordel.

Tjekkiet kom foran 2-0 i første ende, men danskerne udlignede i anden. Kampen bølgede frem og tilbage, og efter fem ender var stillingen 5-4 til Danmark.

Kampen skulle frem til ottende ende, hvor stillingen var 6-5 til Tjekkiet, før der blev slået et afgørende hul.

Her havde danskerne mulighed for at score ét point, da skipper Madeleine Dupont ugeneret kunne sætte endens sidste sten i midten af huset.

Men i stedet for at sætte stenen stille og roligt og score pointet, fik hun for meget fart på stenen, og tjekkerne fejede den danske sten ud i yderkanten af huset. Tjekkerne havde to sten til at ligge en smule tættere midten og indkasserede derfor de to point.

Så var stillingen 8-5 til tjekkerne med to ender igen, og danskernes tredje sejr ved turneringen var pludselig langt væk.

Den kom ikke nærmere, da Tjekkiet i niende ende bragte sig på 9-5, og Danmark valgte at give op inden tiende og sidste ende. Tjekkisk sejr på 9-5 blev dermed kampens resultat.

Danmark ligger nummer to i turneringen, inden holdet igen skal i aktion torsdag aften, hvor Letland bliver modstanderen.

De tre hold, der slutter bedst i turneringen, skal dyste om to billetter til vinter-OL.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Årets sportsnavn 2017
Annonce
Sport
Annonce
Annonce
For 10. år i træk kan Aarhus bryste sig af at have landets bedste sygehus
Aarhus Universitetshospital er kåret som Danmarks bedste store sygehus af fagbladet Dagens Medicin. Det er resultatet af en holdindsats, siger både medarbejdere og ledelse om placeringen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her