*

Sport

DIF optager midlertidig OL-idrætsgren som medlem

Dansk Surf & Rafting Forbund bliver medlem af Danmarks Idrætsforbund, efter at surfing er med ved OL i 2020.

Dansk Surf & Rafting Forbund bliver optaget i Danmarks Idrætsforbund (DIF) som specialforbund nummer 62.

Det meddeler DIF i en pressemeddelelse.

- Der skal lyde et stort velkommen i DIF-familien til Dansk Surf & Rafting Forbund. Jeg ser frem til det kommende samarbejde, siger DIF’s formand, Niels Nygaard.

Baggrunden for optagelsen er ifølge DIF, at surfing er blandt de fem idrætsgrene, der midlertidigt kommer med på OL-programmet ved det næste sommer-OL i Tokyo om tre år.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) forlanger, at olympiske idrætter - også midlertidige – skal være medlemmer af de nationale olympiske komitéer.

DIF er national olympisk komité i Danmark.

Dansk Surf & Rafting Forbund bliver formelt optaget 1. januar næste år.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Årets sportsnavn 2017
Annonce
Årets sportsnavn 2017
Annonce
TV anbefaler
Sport
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her