Viktor Axelsen styrer mod guld efter vild kamp

Viktor Axelsen er sikret bronze ved VM i Glasgow. Men undervejs missede han to matchbolde og tabte et sæt.

Artiklens øverste billede
Viktor Axelsen overkom at tabe andet sæt selvom at han havde to matchbolde. Foto: Kin Cheung/AP

Viktor Axelsen er sikker på at vinde en bronzemedalje ved VM i badminton i Glasgow.

Efter en vild kvartfinalekamp mod Chou Tien Chen fra Taiwan, hvor Viktor Axelsen vandt 21-18, 20-22, 21-16, er han klar til semifinalen lørdag.

Men det var ikke uden drama. Viktor Axelsen havde to matchbolde i andet sæt, men han formåede ikke at konvertere nogen af dem.

»Jeg kunne have flækket det hele efter andet sæt efter at have været oppe med matchbolde. Så tog jeg lige 30 sekunder til at cleare mit hoved, og jeg er bare glad for, at jeg kom igen, for nu er jeg sikret en medalje,« sagde Viktor Axelsen til TV 2.

Kampen måtte altså ud i tre sæt, og her så Viktor Axelsen ud til at have fordelen mod en træt taiwaneser, men faktisk nåede Chou op at føre, før Axelsen sikkert trak fra i en flot dansk slutspurt.

»Til sidst i tredje sæt begynder jeg at spille med lidt tålmodighed, selvom at jeg hakker den ned, og så begynder han at lave fejl i stedet for mig. Der var jeg i zonen. Det var lidt samme følelse som ved OL mod Lin Dan, hvor jeg ikke tænker særligt meget og gør, hvad der falder mig ind, men stadig med en gameplan omme bag i hovedet, og det lykkedes til sidst,« siger Viktor Axelsen.

Viktor Axelsen vandt første sæt efter en lettere nervøs start, hvor Chou kom bedst fra land. Chou Tien Chen spillede afventende og slog hårdt, når muligheden bød sig og han første i begyndelsen 7-5, men så fik Viktor Axelsen mere ro på spillet. Det udviklede sig med korte dueller, høj fart og godt netspil af Axelsen, der ved stillingen 11-11 rykkede fra Chou og kom på 17-13. Så fik Chou lidt bedre fat i danskeren, men helt op kom han aldrig og Axelsen udnyttede sin første sætbold til at tage første sæt med 21-18.

Andet sæt blev en hård omgang. I begyndelsen virkede Chou Tien Chen træt, og han gik til højre og venstre som en forvirret vælger til et folketingsvalg.

Det var ved stillingen 10-6, og det så ud som om, at Axelsen begyndte at lugte blod, som om at han ville smadre sin modstander fuldstændigt, men det betød også, at han forcerede en smule og pludselig havde Chou hentet føringen til 10-10.

Så fulgtes de to ellers ad. Axelsen rykkede en smule fra i ryk, men kunne ikke knuse Chou for alvor. ved 20-18 havde Axelsen to matchbolde, men begge blev klattet væk med nervøst spil, og så tog Chou fire point i streg og sættet.

Chou Tien Chen havde i alle sine foregående kampe været ude i tre sæt, hvorfor han havde spillet næsten tre timers sammenlagt badminton, før han mødte Viktor Axelsen, der havde haft en noget lettere vej til kvartfinalen.

Nu var spørgsmålet, om taiwaneseren havde krudt i benene til at hænge på i hele tredje sæt, hvor han i det andet gang på gang så ud til at være ved at blive koblet af?

Tredje sæt fortsatte i hvert fald på samme måde, men Viktor Axelsen formåede ikke for alvor at øge forspringene til mere end to-tre point, så hentede Chou ind igen, og ved 12-12 var det pludselig Chou, der trak fra.

Nu havde vi en vild kamp, hvor Axelsen f.eks. vandt en bold, selvom han på et tidspunkt returnerede på glidende knæ.

En kæmpeindsats med ren energi – noget som Chou ikke havde mere af – fik Axelsen op på 20-15 blandt andet på en stime på seks point i træk, og med fem matchbolde igen missede Viktor Axelsen ikke sejren – 21-16 i tredje sæt.

Viktor Axelsen vandt bronze ved VM i 2014, og sådan en medalje er han altså sikret endnu en af.

I semifinalen, som spilles lørdag, skal Viktor Axelsen møde vinderen af kampen mellem Chen Long og Tian Houwei. Den kamp spilles senere fredag.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.