Fortsæt til indhold
Sport

New England Patroits køber ikke bare et – men to fly

Det amerikanske team New England Patroits har købt to Boing 767.

Ifølge det amerikanske finansmagasin, Forbes, er det amerikanske fodboldhold, New England Patriots, et af verdens mest værdifulde sportshold.

Holdet havde i 2016 et resultat før renter på 21,4 mia. kr., og nogle af disse er nu blevet investeret i at gøre rejserne til udekampene i NFL lidt mere behagelige.

Ifølge ESPN har New England Patriots købt ikke bare et, men to Boing 767-fly, der skal fragte mandskabet rundt i USA.

De forsvarende Super Bowl-mestre har fået indrettet flyene med førsteklassesæder, hvor nogle kan lænes helt tilbage, sådan at man ligger ned.

ESPN har ikke kunne opklare, om flyene er købt fra ny, men en pris på 410 mio. kr. pr. styk nævnes. Et nyt Boing 767 koster op mod 1,2 mia. kr.

Holdet er det første NFL-team, der køber fly til at fragte sig rundt, men det er næppe det sidste. Ifølge ESPN kan et NFL-mandskab med personale og udstyr ikke være i et almindeligt rutefly, og da flere af de amerikanske luftfartsselskaber er ved at skille sig af med store fly, giver det problemer med at leje sig ind, når der spilles udekampe.

Det betyder også, at prisen for at leje de store fly er steget.

New England Patroits regner med at leje flyene ud, når de ikke er i brug for holdet.