Det er 25 år siden, at Danmark snød alt og alle og vandt EM i fodbold. Et ellers ferieramt dansk landshold var kommet med på et afbud, fordi Jugoslavien blev udelukket som følge af borgerkrigen på Balkan. Et charmerende og afslappet dansk landshold tog Europa med storm. Der er ikke brug for så mange ord – men nogle gange er det værd at tage en tur ned ad Memory Lane.
Med ca. 12 minutter igen snyder Kim Vilfort to tyske forsvarsspillere - helt uden brug af armen - og sender bolden ind bag Bodo Illgner. 2-0 og triumfen er meget tæt på. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Det var en af de dage, mange af os aldrig glemmer. En af de dage, hvor vi i detaljer kan huske, hvad vi foretog os.
Og en af de dage, hvor mange af os slap den indre Toyota løs og lod Ferrarrien tage over. Hvor vi fandt sammen i en jubelrus og folkefest, der sjældent er set magen til herhjemme.
EM-holdet 1992 minus Kent Nielsen. De fleste af spillerne var gået på sommerferie, men bl.a. Flemming Povlsen sagde, at han sagtens kunne spille 90 minutter; 30 mod England, 30 mod Sverige og 30 mod Frankrig. Foto: Per Kjærbye
I morgen er det allerede 25 år siden, at Danmark sensationelt vandt EM i fodbold med en 2-0 sejr over Tyskland på Nya Ullevi i Gøteborg. Om aftenen og natten igennem blev det fejret på gader og pladser rundt omkring i kongeriget, og dagen efter var flere hundrede tusinde mennesker samlet til hyldest af holdet i København, mens man på den jyske motorvej i retning mod Tyskland kunne se bannere med ordene ”Auf Wiedersehen” og ”Deutschland, alles ist vorbei”.
Minderne har vi lov at have.
Anfører Lars Olsen for endnu engang en lang tå på i den første kamp mod England, der trods et par store danske chancer, endte uafgjort 0-0. Kampen viste, at det ikke var et helt ueffent dansk hold, der var taget til Sverige. Foto: Kim Agersten/PolfotoHenrik Andersen i nærkamp med svenske Martin Dahlin. Henrik Andersen kom i semifinalen alvorligt til skade med sit knæ, og hans karriere sluttede. Danmark tabte 1-0, og bl.a. TV 2 dømte Danmark som færdige ved EM ... Foto: Kim Agersten/Polfoto... men i den sidste puljekamp snød danskerne de franske favoritter. Efter en tidlig dansk føring og en fransk udligning kom Lars Elstrup på banen, og 12 minutter før tid scorede han målet, der eliminerede Frankrig og sendte Danmark i semifinalen. Foto: Ullstein BildSemifinalen blev et drama mod storfavoritterne fra Holland. 2-2 endte kampen. Ved straffesparkskonkurrencen tog Peter Schmeichel forsøget fra verdenstjernen van Basten, og så afgjorde Kim Christofte det hele med et iskoldt venstrebensspark. Foto: Svend SimonEt af de sødeste kys. Brian Laudrup med pokalen, som et jublende dansk hold kunne løfte mod den svenske aftenhimmel. Ved siden af Laudrup smiler Kim Christofte og ved siden af ham står Torben Piechnik. Foto: Lars KrabbeDen danske midtbanedynamo Flemming Povlsen blev overvældet af følelser og kunne slet ikke holde tårene tilbage i minutter efter triumfen, hvor han omfavnede den danske målmand Peter Schmeichel. Foto: Lars Krabbe.Festen kan være lang og hård. Men bilen, den skulle udsmykkes. Foto: Lars KrabbePå vej fra lufthavnen til Rådhuspladsen i København og på selve pladsen var flere hundrede tusinde mødt op for at hylde mestrene, der gav den gas og nød øjeblikket. Bl.a. Kim Chistofte, der scorede det afgørende mål i semifinalen. Foto: Lars KrabbeDet blev skønnet at flere hundrede tusinde mennesker var mødt op på Rådhuspladsen i København for at hylde heltene, der lod sig fejre fra rådhusets balkon. Foto: Camilla Bloch