»Det var en pige, der blev trænet efter et eller andet mål helt fra starten«

Glastrofæet fik et smækkys.

Hun har prøvet det før.

25 turneringssejre på WTA-touren nåede Wozniacki op på, da hun i oktober 2016 vandt Hong Kong Open.

Endnu en bedrift for den 26-årige dansker, der i karrieren har nået meget: Hun været i to US Open-finaler, vundet over 150 mio. kroner i pengepræmier og været nummer et i verden. Det var hun i 2011, da hun vandt prisen som årets sportsnavn.

Hun er en succeshistorie. Men de færreste ved, hvor meget hun knoklede som barn på banerne i Køge Tennisklub, hvor det hele begyndte.

Rejsen tilbage til barndommens grusbaner giver et indblik i, hvor meget Caroline og hendes familie har ydet og ofret for at gå hele vejen.

Som alle andre tennisbørn i Køge Tennisklub begyndte Wozniacki med at spille med en stor skumbold. Den er lettere at ramme og ikke så svær at få over nettet.

»På det aldersniveau fylder boldlegen meget. Der bliver spillet med skumbolde og ofte kun i servefelterne. Det handler om at holde fokus på legen, så børnene holder motivationen. Men det niveau rykkede hun hurtigt forbi og gik over til at spille på fuld bane. Hun skilte sig ud, og talentet var stort,« fortæller advokat Helene Treschow, der var børnetræner i Køge Tennisklub, mens hun studerede jura og en kort periode trænede Caroline Wozniacki.

På stor bane og med almindelige bolde spillede Caroline Wozniacki mere og mere. Både med storebror Patrick og med sin far Piotr, der begyndte at komme oftere i klubben, ligesom moren Anna også var med. Det var et familieprojekt.

Nogle gange spillede Caroline med sig selv op af en slåmur, der stadig står i klubben i dag, men er helt vokset helt til i ukrudt. Men ofte trænede hun med sin far Piotr.

»Når Piotr trænede hende var det mere konkret. En kurv bolde i forhånden og en kurv bolde i baghånden,« siger Helene Treschow.

Caroline Wozniacki rykkede sig meget og begyndte at slå ældre spillere. Hun trænede på flere hold, både dem, der var ældre, og med drengene.

Træning med klubmesteren

På et tidspunkt henvendte Piotr sig til klubbens bedste herrespiller, klubmesteren Peter Buser.

»Piotr var ikke selv så god til tennis, så han skaffede nogle, der kunne spille med hende. Piotr spurgte om, jeg ville slå med hende. Jeg var en knægt på 20 år, og jeg kunne slå noget hårdere til boldene. Hun var knaldhamrende dygtig allerede som 8-årig. Hun ramte bolden godt, og hun slog den pænt og hårdt tilbage,« fortæller Peter Buser.

Han beskriver alle i familien som venlige, rare og meget ambitiøse.

»Der var en plan med det. Der er ikke mange piger på 8 år, der bliver sat til at spille imod drenge på 20 år. Hun skulle matches hårdere og vænne sig til at returnere bolde, der kom med højere fart. Der var ikke noget tilfældigt i det her,« siger Peter Buser.

Der blev skruet mere og mere op for tennismængden.

»Piotr var altid med på banen, om det så var mandag, tirsdag, onsdag eller lørdag. Han tog hende også med til udlandet for at spille turneringer, så hun kunne se, hvad der skulle til. Der blev tænkt stort allerede den gang. Der blev brugt megen tid og mange penge på det,« siger Peter Buser.

Senere i forløbet kom en ny træner indover. Det var Jan Hansen, der på det tidspunkt var halvtidstræner i Køge Tennisklub.

»Hun forbedrede sig meget. Ud over den normale træning med klubbens trænere, havde jeg mange ekstra timer med hende. Hun har altid haft talent for den dobbelte baghånd, mens resten af slagene er noget, der har krævet mere arbejde,« siger Jan Hansen.

I den periode begyndte Piotr at interessere sig mere og mere for selve træningen.

»Han sugede altid til sig fra alle de trænere, hun havde, efterhånden som interessen blev større og større. Han tog det med sig, som han kunne bruge, og han så, hvad der passede godt til Caroline. Vi snakkede meget om, hvad der var bedst for hende,« siger Jan Hansen.

Søndag var fridag

Allerede som 9-årig begyndte hun at slå seniorspillere.

»De første gange, hun var med til en seniorholdkamp, var der ikke en T-shirt i hendes størrelse. Den blev til en tenniskjole på hende, og hun spillede imod nogle, der var næsten dobbelt så høje som hende,« siger Helene Treschow.

Der blev igen skruet op for træningsmængden, og det blev sat i system i et ugeskema, fortæller Jan Hansen.

»Hele hendes uge var tilrettelagt. Hun havde fri hver søndag, og der kunne hun lege med veninder. De andre dage trænede hun tennis, og så skulle hun også lave lektier. Da hun var 11 år, trænede hun også tit om morgenen, inden hun tog i skole, og så igen efter skole om eftermiddagen,« siger Jan Hansen.

Piotr Wozniacki havde været professionel fodboldspiller, mens moderen havde en karriere som professionel volleyballspiller bag sig. Det spillede ind på indsatsen og seriøsiteten.

»De havde en idé om, hvad der skulle til. De vidste begge, at det krævede noget ekstraordinært at gå hele vejen. Det er måske også derfor, at det er blevet tilrettelagt så meget fra begyndelsen. Nogle undrede sig over den tilgang. De kom fra Østeuropa, hvor det var mere struktureret og hårdt, vil nogle mene. Det passede ikke altid så godt til den danske mentalitet. Men det var det, der skulle til på det her niveau,« siger Jan Hansen.

Familien gik hele vejen for at gøre Caroline dygtigere.

»Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg har set mange gode spillere, men ingen, der har trænet så meget og ofret så meget for det. Det var en pige, der blev trænet efter et eller andet mål helt fra starten,« siger Peter Buser.

Altid med smil

Caroline Wozniacki har selv beskrevet perioden og årene i Køge Tennisklub på følgende måde.

»Jeg tænker tit tilbage på, da jeg var 10-11 år, og min far og jeg kørte ud til Køge Tennisklub klokken halv 10 om aftenen, fordi alle banerne var optaget indtil da. Jeg havde trænet klokken seks om morgenen derude, og så tog vi derud igen sent på aftenen for at træne noget mere,« sagde Caroline Wozniacki til Jyllands-Posten i 2015.

Alle er enige om, at det var hårdt for Caroline. Menvar det for meget?

»Jeg har aldrig set en pige, der var ked af det, hun havde altid et smil på læben. Der er talt meget om, at Piotr var en hård mand, og det har han også været, men hun har altid virket glad. Jeg har ikke oplevet, at hun er blevet tvunget til at spille imod sin vilje. Og de har også bevaret et godt forhold. Han er jo stadig hendes træner den dag i dag,« siger Peter Buser.

Samme opfattelse har Jan Hansen.

»Hun elskede tennis, og hun var altid glad og positiv. Hun fik hurtigt ambitioner, fordi hun kunne se, at hun var god. Selvfølgelig har det været hårdt for hende i en periode, ingen tvivl om det. Hvem ville ikke have det hårdt, hvis man trænede seks dage om ugen? Nogle gange opmuntrede faren hende til at træne. Men langt de fleste gange har hun bare trænet og elsket det,« siger Jan Hansen.

Som 11-årig i 2001 blev Caroline Wozniacki seniorklubmester i Køge Tennisklub, og få måneder senere skiftede huntil Farum.

»Der var bedre træningsmuligheder i elitecenteret i Farum og flere gode spillere. Familien satsede så meget på det, at de flyttede med. De boede i Herfølge, men det var for langt at køre til træning, så de fik en lejlighed i Farum,« siger Jan Hansen.

Derfra tog det fart, og som 14-årig blev hun dansk mester og erklærede i et interview bagefter, at »hendes mål var at blive verdens bedste«.

Ingen af de tre trænere har hverken før eller siden oplevet noget lignende.

»Det var helt unikt, hvad der skete dengang. Jeg har selv været i top-10 i Danmark og set mange talenter, og som tennistræner har jeg trænet mange dygtige spillere, men jeg har aldrig set noget lignende. Jeg har aldrig set nogle bruge så meget tid på det. Det var helt unikt, hvad de gjorde i de år,« siger Helene Treschow.

Tror du, at der kommer en spiller fra Danmark med samme niveau som Wozniacki?

»Jeg håber det, men jeg tror det ikke. Det er også derfor, at vi skal sætte pris på hende. Om et år eller to er hun væk, og så kommer der et kæmpe tomrum i dansk tennis,« siger Jan Hansen.