Russisk doping-indrømmelse: »For ikke at tabe politisk ansigt har man lagt ansvaret ned på anti-dopingmyndighederne«

»Det var en institutionel sammensværgelse.«

Med den sætning erkendte den nuværende chef for de russiske anti-dopingmyndigheder, Anna Antseliovich, tirsdag over for New York Times, at der har været anlagt et stort, systematisk dopingprogram med russiske atleter.

En indrømmelse, der er en opblødning i forhold til den tidligere russiske linje over for den såkaldte McLaren-rapport, som konkluderede, at flere end 1.000 russiske atleter har gjort brug af doping. Ligesom det er blevet bevist, at efterretningstjenesten under Vinter-OL i Sochi i 2014 hjalp de russiske atleter med at dække over snyderiet ved at bytte om på urinprøver.

Men samtidig også en indrømmelse, der kun går på, at de russiske anti-dopingmyndigheder har kendt til det. Ifølge Antseliovich har hun nemlig ikke fundet bevis for, at den russiske regering har været involveret.

Forsøg på damage control

Derfor opfatter både Morten Mølholm, direktør i Danmarks Idrætsforbund og Michael Ask, direktør for Anti Doping Danmark, den russiske opblødning som en kalkuleret en af slagsen.

»Jeg ser det som et forsøg på at lave damage control. For ikke at tabe politisk ansigt har man lagt ansvaret ned på anti-dopingmyndighederne. Men det er utænkeligt, at de har været de eneste med kendskab til det her. Der er også beviser i McLaren-rapporten for, at det går op på politisk niveau,« siger Michael Ask.

»Det er en længe ventet opblødning, og jeg tror, at den er kalkuleret. IOC (Den Internationale Olympiske Komité) er også kommet med en hård kritik af russerne udover selve McLaren-rapporten. IOC’s kritik har gjort ondt på russerne, for IOC har været indstillet på at holde dem inde i varmen, men har ikke kunne det mere, som situationen var. Derfor tænker russerne nok, at man er bliver nødt til at bløde op,« siger Morten Mølholm.

Skal ikke ind i varmen

Anna Antseliovich’ konklusion om, at der ikke har været kendskab til det omfattende dopingprogram andre steder end hos anti-dopingmyndigheder, bliver flosset i kanten, hvis man retter fokus mod Vitaly Mutko. Den tidligere sportsminister og nuværende vicepremierminister er flere gange nævnt i Richard McLarens rapport som en mand, der var direkte involveret i det omfattende dopingsystem.Mutko selv sagde dog så sent som 9. december til russisk medier, at intet i rapporten viste, at dopingen var sat i system.

Blandt andet på grund af Mutkos rolle i sagen vil hverken Michael Ask eller Morten Mølholm kalde indrømmelse fra de russiske anti-dopingmyndigheders side mere end et lille skridt i en bedre retning.

»Rusland skal stadigvæk til at vise noget handling. En ting er at begynde at tale. Men vi har ikke set, at de har lagt an til at få opbygget et godt anti-dopingsystem. Derfor skal de ikke ind i varmen på grund af den her indrømmelse. Det synes jeg er tidligt nok. Vi har ikke set nogen kulturændring,« siger Morten Mølholm.

»Det er ikke en indrømmelse, der ændrer meget på mit syn på sagen. Det her handler også om, at IOC og Rusland skal ud af det på en passende måde for hinanden. Det kan ske ved at holde skylden på embedsmandsniveau og ikke på det politiske. Men der er fortsat store problemer i dag med at skabe åbenhed omkring russernes anti-doping arbejde,« siger Michael Ask.

Efter New York Times-artiklen så dagens lys har de russiske anti-dopingmyndigheder og præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitry Peskov, forsøgt at bekæmpe historien ved at hævde, at Anna Antseliovich’s udtalelser er blevet »forvrænget og taget ud af en sammenhæng.«