Bueskydning: Skytterne får lidt for mange gode råd
En ekstern konsulent skal være med til at evaluere, hvorfor det ikke lykkedes for danske bueskytter at kvalificere sig til OL i Rio. Sportschef mener, at for mange har en mening om elitearbejdet internt.
I weekenden får de ro til udelukkende at dyrke deres sport, de bedste danske bueskytter, som deltager i World Cup-finalen i Odense. Men i efteråret indleder Bueskydning Danmark et større arbejde for at finde ud af, om forberedelserne frem mod OL i Rio var tilstrækkeligt gode.
Mens Danmark var repræsenteret af tre kvindelige skytter ved OL i London i 2012, lykkedes det ikke at få en eneste bueskytte med til Rio i år.
Det påvirker helt sikkert skytterne, hvis der hele tiden bliver stillet spørgsmål ved, om det nu også er det rette, de gør. ,Allan Grønkjær, sportschef i Bueskydning Danmark
»Noget af det, der muligvis kan have spillet ind, er, at vi er et forholdsvis lille forbund, hvor alle taler med alle. Det kan betyde og har betydet, at rigtig mange har haft en mening om skytterne, om blandt andre landstræneren, og om hvordan tingene bliver gjort i elitearbejdet, og det kan sagtens have haft en indflydelse,« siger Allan Grønkjær, der er sportschef i Bueskydning Danmark.
Bueskydning Danmarks bestyrelse har allerede besluttet, at en ekstern konsulent med baggrund i eliteidræt skal se nærmere på, om forbundet gør det rette.
»Det påvirker helt sikkert skytterne, hvis der hele tiden bliver stillet spørgsmål til, om det nu også er det rette, de gør. På den måde har der ikke været tilstrækkelig arbejdsro, men det er helt sikkert også noget, der vil fremgå, når den eksterne konsulent har været i gang,« siger Allan Grønkjær.
De mange spørgsmål
Rolf Lind, formand for Bueskydning Danmark, mener, at det er vigtigt, at det bliver en ekstern, der skal evaluere forbundets elitearbejde.
»Den manglende OL-kvalifikation sætter nogle tanker i gang rundt om i forbundet. Er vores landstræner god nok? Er vores sportschef god nok? Er vores bestyrelse god nok? Er formanden god nok? Vi har ment, at det ville være godt at få en udefrakommendes syn på, hvad der er sket. Skulle noget være gjort anderledes? Er samarbejdet godt nok? Der er mange faktorer, der kan spille ind. Vi vil lige forbi World Cup’en, inden vi sætter det i værk. Hvis du hyrer en udefra til at tale med skytterne, er de måske lidt friere, end hvis de taler med mig som formand. Vi vil gerne løsrive det, hvis der er et bånd,« siger formanden, der tidligere har fornemmet, at skytterne er autoritetstro, når det gælder hans titel som formand.
»Måske siger de det, de tror, jeg vil høre. Og hvis vi har lavet fejl, kan vi få det afdækket. Det kan jo være vidt forskellige sager: Det kan være alt fra kemi mellem folk til faciliteter, og det kan også være, at der er en, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen ved siden af sporten,« forklarer Rolf Lind.
Stadig eliteforbund
Bueskydning Danmark er et af de mindste forbund, der får støtte af Team Danmark, som allerede har tilkendegivet, at bueskytterne fortsat skal være et såkaldt eliteforbund.
»Det er betydningsfuldt for os. De anerkender det arbejde, vi har lavet de seneste år. Vi er ikke begyndt at forhandle med Team Danmark om, hvad det betyder af penge. Vi har hørt, at Team Danmark økonomisk bliver lidt presset, og vi ved jo ikke, hvordan de besparelser bliver fordelt mellem forbundene,« siger Rolf Lind.
De seneste år har Bueskydning Danmark modtaget godt 1 mio. kr. i årlig støtte fra Team Danmark, og formanden forventer, at elitens budget falder de kommende to år, inden det igen vil stige frem mod det næste OL i 2020 i Tokyo.
»Det kan være, at det er fornuftigt med et lidt lavere budget, da vores rejseaktiviteter går ned i de kommende to år. Jeg frygter ikke, at vores satsning på eliten går i stå. Men den får måske et andet indhold, vi skal måske tænke lidt nyt,« bemærker han.
To er i venteposition
Op til OL i Rio bestod det danske kvindelandshold i recurve, som er OL-disciplinen i bueskydning, af primært Maja Jager, Carina Rosenvinge og Anne Marie Laursen. For de to sidstnævnte tyder det på, at de stiller karrieren i bero for at hellige sig deres studier, eller i hvert vil se tiden an for at se, hvilke muligheder de får i det fremtidige elitearbejde.
»I de seneste sæsoner har vi benyttet Aarhus som base for landsholdsaktiviteterne, men der har alligevel været temmelig mange hensyn at tage, da skytterne har studier ved siden af og ikke altid har kunnet træne på samme tid. I fremtiden bliver vi nok lidt mere firkantede for at skabe et stærkere miljø, for vi skal hele tiden lede efter de sidste procenter for at være med på verdensplan,« siger sportschef Allan Grønkjær.
Med i overvejelserne om et stærkere landsholdsarbejde er også, at Maja Jager og Johan Weiss vender hjem fra Korea næste år til jul, efter de i flere år har studeret og trænet i Korea, hvor bueskydning er en af nationalidrætsgrenene. Maja Jager vandt i 2013 VM, og hun har siden lavet flere gode internationale resultater.
Sejr giver livspension
Da Danmark før OL i London kvalificerede sig som hold – og dermed også individuelt med tre skytter – satte det gang i en udvikling, hvor flere af de andre lande begyndte at gøre toppen bredere, så man via holdkonkurrencen kunne skyde sig til OL i stedet for, at det udelukkende var én stærk skytte, der skulle klare et skrapt krav. Det har øget konkurrencen markant på internationalt plan alene de seneste år, påpeger sportschefen.
I USA har de bedste amerikanske skytter fået stillet et center til rådighed, hvor de kan bo og træne indendørs, og i eksempelvis Korea bliver OL-medaljevindere tildelt livslang pension. Forhold, der skal sættes op mod dem, de danske skytter har: Statens Uddannelsesstøtte og tilskud til rejser til stævner.