Uefa fik ny præsident, men et spøgelse stjal showet
Michel Platini fik lov at gæsteoptræde, da europæisk fodbold valgte Aleksander Ceferin som øverste leder.
Ingen havde rigtigt hørt om ham før.
Nu ved vi pludselig, at han har det sorte bælte i karate og hele fem gange har krydset Sahara-ørkenen, fire i bil og en på motorcykel.
Den slags bonusinfo har det med at dukke op, når en person ud af det blå vælger at stille op til et tungt tillidshverv og endda ender med at blive valgt.
I dette tilfælde til ny præsident for det europæiske fodboldforbund (Uefa), men midt i sejrens stund måtte Alexander Ceferin finde sig i at dele rampelyset med et spøgelse, der indrammede og understregede alle fodboldens problemer både bagudrettet og fremadrettet.
Trods idømt fire års total udelukkelse fra sporten for ulovligt at have modtaget 15 mio. kr. i konsulenthonorar fra Fifa-præsident Blatter fik Michel Platini lov at bestige talerstolen på den ekstraordinære Uefa-kongres i Athen, hvor han som afsat Uefa-præsident benyttede lejligheden til at sige farvel til sine tidligere støtter og erklære, at hans samvittighed uplettet.
I salen måtte Jesper Møller stiltiende acceptere franskmandens korte visit, men efterfølgende undlod formanden for Dansk Boldspil-Union ikke at gentage sin glæde over, at Alexander Ceferin nu får lov at bestige tronen i resten af den løbende embedsperiode frem til 2019.
Tre forskellige typer
Ikke blot fordi Jesper Møller støttede Alexander Ceferin, men også fordi den 48-årige slovener modsat de øvrige to præsidentbejlere ikke har været kædet direkte eller indirekte sammen med de stadigt flere sager om korruption og magtmisbrug i fodboldens top. Hollandske Michael van Praag får kritik for at have siddet i eksekutivkomiteen uden at have besværet sig over de beskidte transaktioner, mens spanske Ángel Maria Villar Llona har fået et rap over fingrene i forbindelse med tildelingen af værtskabet for VM 2018 og 2022 og nåede at trække sit kandidatur, da han trods status af fungerende Uefa-præsident ikke havde en chance for at vinde.
»Vi kan ikke vide, om han er den rigtige, det må tiden vise, men det er et rigtigt og et utroligt vigtigt signal, at Ceferin kommer udefra, fordi der er brug for fornyelse. Der skal ske en forandring af selve kulturen i Uefa. Vi bliver nødt til at få gennemtrumfet, at alt bliver lagt åbent frem, så man kan diskutere på ganske almindelig facon. Ingen kan leve med de uregelmæssigheder, som har fundet sted. Der skal ryddes op,« mener Jesper Møller.
»Der er sket en ændring. Tidligere kunne man råbe uden at blive bemærket. Nu lytter man, og vi skal nok gøre vores for at være tæt på og løfte en pegefinger, hvis det er nødvendigt. Jeg har sagt til ham, at han skal passe på pengesagerne og på, hvordan han rejser og lever, men min oplevelse er, at det er han fuldstændig opmærksom på. Han er jurist, en lukket, tilknappet type. Jeg har sagt til ham, at han godt kan smile lidt mere, men hans svar var, at han nok skal smile, når der er grund til det.«
I sine udmeldinger umiddelbart efter valghandlingen lagde Alexander Ceferin heller ikke just op til sjov og ballade.
Sammenhængskraften i europæisk fodbold er truet af de største klubbers ubønhørlige pres for flere pladser i Champions League og en større del af milliardoverskuddet, og i det magtmæssige vacuum efter Platinis afsked har de haft held til at tryne deres krav igennem over for eksekutivkomiteen. Det vil især de mindre og mellemstore lande ikke finde sig i, og Alexander Ceferins suveræne sejr på 42-13 over Michael van Praag skyldes i høj grad et løfte om at slå tilbage.