»Jeg har aldrig set hende spille mere komplet tennis«

Præsenteret for sin egen nekrolog under et ophold i Europa skyndte Mark Twain sig at telegrafere hjem til en amerikansk avis, at »rygterne om min død er stærkt overdrevne«.

Helt den samme fatale dybde har de seneste ugers snak om Caroline Wozniacki trods alt ikke haft, men Michael Mortensen håber dog, at rygterne om hendes snarlige pensionering fra professionel tennis er lige så ukorrekte som gisningerne i den berømte anekdote om førnævnte forfatter.

Som kommentator for Eurosport har toptræneren og den tidligere professionelle spiller nemlig fulgt Caroline Wozniacki tæt under US Open, og trods hendes nederlag på 4-6, 3-6 til Angelique Kerber i semifinalen fredag morgen finder han lige så markante ord frem som Mark Twain.

»Det er det bedste, som hun nogensinde har præsteret. Rent resultatmæssigt har hun selvfølgelig klaret sig bedre med to finaler i US Open, men jeg har aldrig set hende spille mere komplet tennis. Hun var fantasifuld, hun havde modet, hun løb sig ikke bare ud af problemerne, men angreb ofte selv med forhånden, som alle jo altid med rette har kritiseret for at mangle alt for meget,« fastslår Michael Mortensen.

»Man kunne se, at hun troede på, at hun hørte med i det selskab, og hvis hun fortsætter, kommer hun snart op blandt de 5-10 bedste i verden. Forhåbentlig er rygterne om hendes stop kun en overskrift, for hun skal spille videre. Hun skal give sig selv chancen for at arbejde videre med det her projekt. Hun har selv sagt længe, at hun var sikker på, at hun nok skulle komme derop igen, og jeg har udtalt, at jeg troede på hende, for jeg ved, hvor stenhårdt hun arbejder til træning, men det her er første gang, at hun sætter handling bag ordene og retfærdiggør sine ord til en turnering.«

Efter hans mening vil Caroline Wozniacki også vide at værdsætte det, når først den indledende skuffelse har fortaget sig.

Som nummer 74 i verden kunne hun være blevet den lavestrangerede US Open-finalist nogensinde og havde endda fået øget chancerne for at vinde sin første grand slam-titel betragteligt kort før sin egen eksamen.

I nattens første semifinale snublede Serena Williams nemlig for andet år i træk ved næstsidste forhindring og tabte 2-6, 5-7 til Karoline Pliskova, der aldrig tidligere var nået forbi tredje runde i så stor en turnering og derfor alt andet lige måtte være lettere at ryste i en finale.

Opgøret mellem amerikaneren og tjekken var for øvrigt mestendels ujævn og rodet, men det rådede Wozniacki og Kerber bod på. Fraregnet de uundgåelige dyk i energiudladninger og nerve leverede de to en kvindekamp på allerhøjeste niveau, og Caroline Wozniacki kan mest af alt ærgre sig over at være kommet lidt for forsigtigt i gang.

Uden på nogen måde at være knusende overlegen fik Angelique Kerber lov at bringe sig foran 4-0, hvilket er en dødssynd mod netop hende.

Med Serena Williams’ fald steg hun op som ny verdensetter som kroningen på en sæson med sejr i Australian Open, finaleplads i Wimbledon og ved OL samt en uforlignelig stabilitet sammenlignet med konkurrenterne. Medgangen har fået Angelique Kerber til at ose af overskud og har givet hende både den mentale og tekniske sikkerhed til konstant at søge linjerne og presse modstanderne ud af balance.

»Det er en skam, at Caroline ikke vandt blot et par af nøglepointene i indledningen, så hun kunne have rystet Kerber. Det skete ikke, og så blev det svært. Kerber er i vanvittigt god form og har stor selvtillid, og hun vidste, at Caroline ikke havde en bedre fysik eller bedre våben at spille ind med,« påpeger Michael Mortensen.

»Derfor blev det så hårdt for Caroline. Rent taktisk spillede hun flot, hun forsøgte sig med høje bolde, gik frem til nettet, slog vindere med forhånden og gik fuldt ud efter vinderne, men hun fik intet foræret af Kerber, og så blev det for hårdt.«

I første sæt fik Caroline Wozniacki kæmpet sig på 4-5 for blot at se rivalen lukke i det efterfølgende parti, og som en understregning af de hårde betingelser resulterede et kort udfald i begyndelsen af andet sæt med endnu et uoverstigeligt bjerg og altså i sidste ende med nederlaget.

»Men igen. Det er altså vigtigt at kigge bagom cifrene. For eksempel bed jeg meget mærke i, at hun efter flere af de lange, udmarvende og tætte dueller havde overskud til at smile eller endda grine, selv når pointet var gået til Kerber. Reaktionerne i netop de situationer er noget af det mest afslørende omkring en tennisspillers øjeblikkelige sindstilstand og generelle ligevægt. Alt for mange gange de seneste år har Caroline lignet en hængt kat på banen, så udtrykket mod Kerber var meget opløftende,« mener Michael Mortensen, der også fandt noget positivt i Caroline Wozniackis 26 uprovokerede fejl, et uvant højt tal for en spiller berygtet for at spille sikkert og for at lade de andre om at satse og nogle gange dumme sig.

»Det er jo udtryk for, at hun viste mod. Modsat mange andre gange i de her situationer tabte Caroline ikke til sig selv ved at blive for defensiv og for bange for at satse, hér prøvede hun alt og måtte så bare erkende, at Kerber var stærkere. Det må give hende en helt anden tilfredsstillelse end tidligere, og jeg mener oprigtigt, at hun har alle grunde til at blive ved, for hun kan sagtens nå at vinde en grand slam, hvis hun kan fastholde det niveau og fortsætte de små optimeringer.«