Japanske OL-deltagere har fået besked på at synge højt og klart med på landets nationalmelodi

Når de 300 japanske Ol-deltagere rejser til OL i Rio, har de fået en klar besked med i bagagen: Syng igennem til nationalmelodien, hvis I vil ære jeres land.

Artiklens øverste billede
Japans tidligere premierminister og leder af OL-komiteen Tokyo 2020, Yoshiro Mori, kræver, at landets 300 sportsfolk synger højt og klart med på nationalmelodien ved OL i Rio. Foto: Shizuo Kambayashi/AP

Når de 300 japanske sportsfolk deltager ved OL i Rio, skal alle synge højt, tydeligt og passioneret med på landets nationalmelodi Kimigayo, hvis de vil betragtes som værdige repræsentanter for deres land.

Det er Japans tidligere premierminister og leder af den komite, som skal forberede OL i Tokyo i 2020, Yoshiro Mori, som ikke vil acceptere mumleri og halve toner uden saft og kraft hos atleterne.

Hans svada og løftede pegefinger til sportsfolkene kom i forbindelse med den japanske OL-delegations snarlige afrejse til legene i Rio.

De var søndag samlet foran 10.000 tilskuere, inden turen går til Brasilien, og afsyngelsen af nationalsangen blev også øvet, men efter Moris' smag blev fællessangen leveret uden glød og det nødvendige engagement, som man kan forvente af sportsfolk fra Solens Rige.

»Hvorfor kan I ikke alle sammen synge med på nationalsangen,« lød det anklagende fra den 78-årige Mori, mens atleterne bag ham kiggede på med et dystert udtryk.

Det forlyder, at OL-deltagerne havde fået den besked, at nationalmelodien kun skulle synges af en repræsentant fra landets forsvarstyrker. De skulle blot stå pænt og lytte med.

Men ikke desto mindre mindede Mori sportsfolkene om, at da det japanske kvindelandshold i fodbold vandt VM i 2011, blev nationalmelodien sunget i en strøm af tårer, og det samme var tilfældet, da det japanske rugbylandshold deltog ved VM i 2015 i England.

»Det er ikke nok at mumle ordene. Hvis man ender på podiet, skal man synge med høj og klar røst,« fastslog Yoshiro Mori.

»Hvis man ikke synger med på nationalmelodien, kan man ikke betragte sig som en repræsentant for Japan,« lød det fra Mori.

Det er ikke første gang, at Mori er ude med barske ord til landets sportsfolk.

Under vinter-OL i Sochi i Rusland i 2014 var han ude med riven efter Japans populære kunstskøjteløber Mao Asada, da hun fejlede en tredobbelt skrue under sit korte program og faldt på isen.

»Den pige - hun falder altid på det mest kritiske tidspunkt,« sagde han dengang, og det var en kommentar, som mange tog ilde op i Japan.

Japan har sat sig som mål at vinde mellem 20 og 33 guldmedaljer ved OL i Tokyo i 2020, og man håber på, at legene i Rio vil skabe den nødvendig gejst og positive stemning, der kan opfylde drømmen, når landet selv bliver vært for OL.

Ved legene i London i 2012 vandt Japan 38 medaljer, heraf var syv af guld.

Lederen af den japanske OL-delegation, Yuji Takada, sagde ved ceremonien i Tokyo, at målet i Rio var mellem 14 og 30 medaljer med gulddrømme i judo, gymnastik, svømning og brydning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.