Eden Hazard – Belgiens forkælede helt

Landsholdsanføreren er et enestående talent, der altid har haft let ved tingene. Men i den forgangne sæson har Belgiens største profil oplevet sjælden modgang.

Artiklens øverste billede
Eden Hazard under torsdagens træning. Fredag kan han som den hidtil yngste belgiske landsholdsanfører sende sit hold til EM-semifinalen, hvis det bliver til sejr over Wales. Foto: Thibaud Moritz/AP

MARSEILLE — En forårsdag i 1995 i Braine-le-Comte i Vallonien, den sydlige, fransktalende del af Belgien, kastede Pascal Delmoitiez et hurtigt blik gennem klubhusets vindue. Han så ud over Royal Stade Brainois’ eneste fodboldbane. Den unge fodboldleder fik øje på en lille dreng ved det fjerneste mål. Han besluttede sig for at gå derover. Banen var nyslået og dermed forbudt område for andre end klubbens medlemmer.

Da han kom nærmere, så han, at drengen øvede straffespark. Han var bare 4-5 år gammel, men lagde den tunge læderbold møjsommeligt til rette på pletten og hamrede den gang på gang op i nettaget. Han var mutters alene og barfodet, men drengens koncentration var, som gjaldt det det afgørende forsøg i en straffesparkskonkurrence i en VM-finale.

Man må stille spørgsmål ved hans mentalitet. Har han det, der skal til? Kan han være lige så målrettet som Messi og Ronaldo?

Gary Neville, om Eden Hazard efter Chelseas rædselssæson 2015/2016

Delmoitiez genkendte drengen. Han var søn af elitefodboldspillerne Carine og Thierry, der boede bare få meter fra anlægget. Da den lille dreng så klublederen, blev han skræmt. Han tog bolden under armen og pilede ud forbi det venstre hjørneflag og videre ind gennem havelågen til familiens villa.

Få uger senere begyndte Eden Michael Hazard i Royal Stade Brainois, hvor han spillede, til han var 12. Med sit lave tyngdepunkt og sin udsøgte fornemmelse for bolden var han den lille landsbyklubs lysende talent. Som 12-årig skiftede han til områdets største klub, Tubize fem kilometer væk hjemmefra, hvor han snart påkaldte sig opmærksomhed fra flere klubber.

I 2005 henvendte Lille sig, og efter modne overvejelser indvilligede familien Hazard i at lade deres ældste søn spille for den nordfranske klub på den anden side af grænsen. I de første par år blev han kørt til og fra træning. Afstanden var under en time i bil. Da han fyldte 15, flyttede han ind på Lilles akademi.

»Det er stadig tæt på vores hjem, og klubbens organisation vil få ham til at vokse. Desværre er den belgiske ungdomstræning ikke på samme høje niveau,« udtalte faren Thierry til en lokal avis.

Mester og årets spiller

Det var dengang. I dag syder og koger Belgien af talent, og fredag aften spiller det lille land EM-kvartfinale i Lille mod Wales. Eden Hazard er anfører, den yngste nogensinde for Belgien ved en slutrunde, og den store profil på et mandskab spækket med kvalitetsspillere fra Thibaut Courtois og Toby Alderweireld over Kevin De Bruyne til Romelu Lukaku.

Allerede i 2007 fik Hazard seniordebut for Lille i en kamp mod Nancy i den bedste franske fodboldrække. Han var kantspiller og bare 16 år. Knap et år senere debuterede han på det belgiske landshold i en venskabskamp mod Luxembourg. Den unge belgiske mand, nu fast for Lille, var hurtig, pågående og teknisk velfunderet. Han lignede det største europæiske talent siden Cristiano Ronaldo.

Han blev udtaget til Årets Hold i fransk fodbold i 2010 og blev kåret som ligaens bedste i både 2011 og 2012. Det første år, hvor han var katalysatoren i Lilles mesterskab, blev han alle tiders yngste modtager af den ærefulde pris. I sommeren 2012 skiftede han til engelske Chelsea for 32 mio. pund.

I sin første sæson i London-klubben scorede han 13 gange i alle turneringer og blev udtaget til Årets Hold af Premier League-kollegerne. Året efter blev han kåret som Årets Unge spiller, og i 2014/15-sæsonen, hvor Chelsea vandt mesterskabet, scorede Hazard et enestående hattrick ved at blive kåret som Årets Spiller af både ligasponsoren, spillerne og journalisterne.

Der var tilsyneladende ingen grænser for, hvad belgieren kunne opnå. Og så alligevel. For den forgangne sæson har ikke været som de andre. Chelsea oplevede den værste sæson i 20 år, og manager José Mourinho blev fyret i efteråret. Hazard, holdets bærende spiller, var en skygge af sig selv og oplevede en ond periode på 2.358 minutter uden mål.

Selvsikker og afmålt

Roserne fik torne. Roy Keane kaldte belgieren for »et forkælet barn« og forsikrede os alle om, at »han ville have losset ham ned til træning«, hvis han havde været hans holdkammerat. Også Gary Neville, der sæsonen forinden mente, at Hazard var tæt på at være en af verdens tre bedste fodboldspillere, rynkede nu brynene.

»Man må stille spørgsmål ved hans mentalitet. Har han det, der skal til? Kan han være lige så målrettet som Messi og Ronaldo?« spurgte Neville.

Eden Hazard fik først hul på scoringen i Belgiens fjerde kamp ved EM, ottendedelsfinalen mod Ungarn. Kampen endte 4-0, og Hazard jubler her over målet til 3-0. Foto: Francois Mori/AP

Hazards spillestil blev genstand for en ophedet debat. Det nonchalante løb, der tidligere var blevet set som elegant og stilfuldt, var nu et udtryk for spillerens ugidelige attitude. De engelske tabloidmedier mente at vide, at Chelsea-spilleren var træt af det engelske vejr og hellere ville ned til Real Madrid og barndomsidolet Zinédine Zidane. Den selvsikre, afmålte facon gav bagslag for spilleren med de gode gener.

Den intelligente middelklassedreng, der er gift og har to drenge, og hvis forældre efter deres respektive sportskarrierer tog job som idrætsundervisere, havde haft gode betingelser. Hans to yngre brødre, Thorgan og Kylian, er også professionelle fodboldspillere. Førstnævnte i Borussia Mönchengladbach, sidstnævnte i ungarske Újpest FC. Også familiens yngste, teenageren Ethan, regnes for et stort talent.

Det var på dette urolige bagtæppe, Hazard ankom til EM. Han er belgisk fodbolds Aladdin-figur, der kan så meget, at vi bliver skuffet, når ikke han er den bedste. Han bærer 10-tallet for sit land, som han gør det for sin klub. Han er førerskikkelsen på det bedste belgiske landshold i 30 år. Han og holdkammeraterne har den rette alder. Hverken for unge eller for gamle. Deres vej til finalen er ikke umulig. Det er i år, det skal være.

Forventningerne til Hazard er enorme. Han var stille i gruppekampene, men i 1/8-finalen mod Ungarn trådte han endelig i karakter. Mod Wales spiller han sin landskamp nummer 70. Aldrig har presset været større.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.