Sportsfolk blev udsat for væbnet røveri i Rio

Efter overfald kræver Australien OL-sikkerheden skærpet, men DIF maner til besindighed.

Artiklens øverste billede
Brasilianske soldater er i træningslejr for at blive klar til sikkerhedsopgaverne under OL. Foto: Eraldo Peres/AP

»A new World,« lyder mottoet for OL og de paralympiske lege i Rio, men i stedet for en ny verden må arrangørerne drømme om en ny begyndelse, en ny chance.

En optaktsfortælling præget af skandaler om tvangsforflyttelser, forurening, korruption og dårlig økonomi fik endnu et negativt kapitel, da to australiere blev udsat for et væbnet røveri og ufrivilligt blev hovedpersoner i endnu en udstilling af storbyens skyggeside.

Den australske paralympiske sejler Liesl Tesch og hendes fysioterapeut Sarah Ross forlod tidligt søndag morgen deres hotel ved Flamengo Beach for at snuppe en cykeltur, men to mænd holdt dem op, rettede en pistol mod dem og snuppede deres værdier efter at have skubbet dem til jorden.

Helt grundlæggende er det ikke videre smart af de to austaliere at bevæge sig netop i det område på det tidspunkt af døgnet.

Morten Rodwitt, , dansk OL-chef

Australsk krav om reaktion

Ofrene slap uden mén, men var stærkt chokerede, og som leder af den australske OL-delegation var Kitty Chiller hurtig til at reagere:

»Det er ikke et isoleret tilfælde. Dette har nået et omfang, hvor der må tages forholdsregler for at sikre, at alle medlemmer af vores OL-hold er sikrede,« mener Kitty Chiller, der ikke stiller sig tilfreds med, at mellem 85.000 og 100.000 soldater og politibetjente allerede vil blive udkommanderet under legene.

»Det virker ikke, som 100.000 er nok. Det er mange flere end til OL i London, men Rio er ikke London, og efter min mening skal vi overbevises om, at alle konkurrence- og træningsanlæg er sikre. Vi kræver, at antallet af sikkerhedstyrker skal revurderes, og vi beder også om, at de bliver udstationeret tidligere op til OL.«

Arrangørerne har endnu ikke kommenteret hændelsen eller reageret på australiernes udmeldinger, men herhjemme tager Kitty Chillers kollega det anderledes roligt.

Som dansk chef de mission er Morten Rodtwitt lige så optaget af sikkerhedsspørgsmålet, men forelagt detaljerne omkring overfaldet har han en vigtig pointe:

»Helt grundlæggende er det ikke videre smart af de to australiere at bevæge sig netop i det område på det tidspunkt af døgnet. Det må have været en forfærdelig oplevelse, og det er nemt at være bagklog, men selv ville jeg aldrig have gjort det samme. Vi har vidst længe, at man skal passe på netop dér. Vores sejlere skal bo samme sted og har under deres træningslejre fået strenge instrukser om, hvordan de skal forholde sig, og hvor de ikke skal komme,« fastslår Morten Rodtwitt.

Af samme grund kommer han heller ikke til at ændre drastisk i sine anbefalinger til de danske OL-deltagere.

»Jeg har tillid til organisationskomiteen og de lokale myndigheder, for de ønsker alt for verden at undgå problemer, men i sidste ende skal vi selv tænke os om og bruger vores sunde fornuft.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.