EM-slutrundens to hårdeste hunde er fra Irland

Martin O’Neill og Roy Keane er to hard hittere, der som spillere lærte blandt de allerbedste i faget.

Artiklens øverste billede
Martin O’Neill (midt) spillede i 10 år under Brian Clough i Nottingham Forest, som han var med til at vinde to europæiske mesterskabspokaler med. Roy Keane (tv.) er mest kendt for i 12 år at slide og slæbe for stjernerne i Manchester United under Alex Ferguson. Foto: AP

PARIS — I enhver dårlig actionfilm med respekt for sig selv er der en scene, hvor en kriminel bliver afhørt af to betjente. Den ene er flink, den anden brutal.

Sådan er makkerskabet mellem de to chefer på det irske landshold ikke.

Hvem arbejder du for? Hvad står der i din kontrakt? Hvad bliver du betalt? Det rager ikke mig.

Roy Keane, , assisterende landstræner for Irland – til en journalist, der ville vide, hvad der stod i Keanes kontrakt med det irske fodboldforbund

For hverken landstræner Martin O’Neill eller assistenten Roy Keane kan proppes ned i flinkekassen.

Martin O’Neill har halvt i spøg kaldt deres makkerskab for ”bad cop, worse cop” – ond betjent, værre betjent.

Men kendetegnende for de to er, at de strutter af energi og entusiasme, og deres holdning er, at intet i livet kommer let. Der skal arbejdes for hver eneste centimeter på banen, og hvis spillerne er klar til det og tør tage den tackling, der giver et skrub, så har de chefernes fulde opbakning.

Som spillere stod de begge i lære hos to legender, der var kendt for fremragende mandskabsbehandling, men også et voldsomt temperament, hvis man ikke ydede sit bedste.

Selvom ting som entusiasme og gåpåmod på overfladen er simple og trivielle, er de vigtige i fodbold. Specielt hvis det smitter af på spillerne.

Martin O’Neill, , Irlands landstræner

Martin O’Neill spillede i 10 år under Brian Clough i Nottingham Forest, som han var med til at vinde to europæiske mesterskabspokaler med. Roy Keane er mest kendt for i 12 år at slide og slæbe for stjernerne i Manchester United under Alex Ferguson, men begyndte faktisk sin karriere i Forest under Clough.

På et hold uden stjerner – medmindre man synes, at fodboldvagabonden Robbie Keane er en sådan – er det de to trænere, der stråler stærkest, og medierne elsker de to for deres kontante facon.

Roy Keane er kendt for den skarpe tunge, selvom han forsøger at holde temperamentet i snor som frontfigur for sit land.

Før en afgørende kamp mod Tyskland for nogle år siden blev Roy Keane spurgt, om Robbie Keane var med i truppen, da han netop var blevet far.

Med et blik i øjnene, som var han på vej til at flække en diamant med et håndkantslag, svarede Roy Keane:

»Så længe han ikke ammer, er han med i truppen.«

Den 64-årige Martin O’Neill beskrives som en træner, der behandler sine spillere som mænd, men også forventer, at de opfører sig som mænd.

Og det mandige forhold har han også til Roy Keane.

»Helt oprigtigt så nyder vi det begge. Selvom ting som entusiasme og gåpåmod på overfladen er simple og trivielle, er de vigtige i fodbold. Specielt hvis det smitter af på spillerne,« har Martin O’Neill sagt om samarbejdet.

Før EM gik i gang, var Roy Keane skubbet ud foran kameraerne til den første pressekonference, og han var lige præcis i det humør, som medierne elsker.

En journalist ville vide, om der i hans kontrakt med det irske fodboldforbund er en klausul, der gør, at han kan forlade assistentrollen, hvis et bedre tilbud dukker op.

»Det rager ikke dig, hvad der står i min kontrakt,« vrissede han og fulgte op med et spørgsmål til den formastelige udspørger:

»Hvem arbejder du for? Hvad står der i din kontrakt? Hvad bliver du betalt? Det rager ikke mig.«

Nu er den britiske presse ikke bange for at gå til makronerne, så der blev spurgt til, om alt virkelig var, som det skulle være for den hårde hund?

»Hvis jeg skal finde noget, der er forkert, så er min seng for blød,« lød svaret.

Og så var den pressekonference lukket.

Lørdag møder Irland Belgien, som efter blot en kamp er et hold i krise, hvor der er uro mellem træner og spillere.

Skete den slags i den irske lejr, ville der næppe være tvivl om udfaldet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.