Fem skarpe til Danske Spil om spilbonusser

Danske Spil mener, at det vil være uansvarligt, hvis de som eneste spiludbyder droppede spilbonusser.

Artiklens øverste billede
Danske Spil vil gene bekæmpe bonusser blandt spilleselskaber, men så længe de findes hos andre firmer, vil det danske spilfirma ikke stoppe med at tilbyde det til personer, der skal lokkes tilbage efter at have stoppet med at spille.

Selv hvis spillefugle selv indser, at spillet er gået for vidt og de derfor lader sig blokere fra at kunne spille, er det ikke ensbetydende med, at reklamer fra spiludbyderne også bremses.

I Politiken kan man tirsdag læse, at reklamer, der lokker med pengebonusser, sendes ud, måneder efter at personer stopper deres spil. Den direkte markedsføring kan sågar nå ud til folk, der har ladet sig frivilligt registrere som ludomaner.

Danske Spils pressechef, Marie Grabow Westergaard, forklarer hvorfor:

Hvorfor skriver I mails, hvor I opfordrer folk til at "komme ind i kampen" og lokker med høje bonusser?

- Det ene eksempel fra Politiken er fra 2014, fra før vi kiggede hinanden i øjnene i ledelsesgruppen i Danske Spil, og sagde, "vi ved, at noget af det, der driver folk, det er høje bonusser", så derfor vil vi ikke have høje bonusser.

- Vi vil have de laveste bonusser i Danmark. Vores bonus er blevet sat ned siden da, så vores højeste bonus nu er 1000 kroner.

Hvorfor ikke bare lade være med at have bonusser?

- Så havner man i en situation, hvor man bare skubber problemet væk fra sig og vasker hænderne. Så siger man, "ok så kan I bare spille alle de andre steder, hvor de lokker jer ind med høje bonusser". Det synes vi, ikke er ansvarligt.

Men hvis man kan få 3000 kroner et andet sted, og I "kun" tilbyder 1000 kroner, så er det vel næppe på grund af bonuspengene, man spiller hos jer?

- Der er en marketingseffekt i nogle gange at minde folk om, at man er der.

Men det kan I vel gøre uden at lokke med en bonus?

- Burde man gøre det uden bonusser? Ja det vil jeg mene, hvis hele markedet gjorde det. For ellers tror jeg bare, at vi skubber folk et andet sted hen, hvor der ikke er nogen form for overvågning (på om folk spiller uhensigtsmæssigt, red.).

Men hvorfor skriver I i jeres ansvarlighedsrapport, at selskabet er "modstander af bonus", fordi forskning viser, at det øger spillelysten, hvis I ikke selv er villige til at droppe dem?

- Det er, fordi vi kæmper for, at hele markedet får afskaffet bonusser. Fordi vi mener, det er uansvarligt bare at skubbe nogen ud. Er vi perfekte? Nej. Kan vi blive bedre? Ja. Men det er ikke nogen løsning for det danske spilmarked, at Danske Spil siger: Så har vi bare ikke nogen bonusser.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.