Millionbeløb skal bekæmpe bekymrende dopingtendenser blandt unge

Kulturministeriet lancerer to nye initiativer, der skal styre den målretterede antidopingindsats på ungdomsuddannelser og i fitnesscentre.

Artiklens øverste billede
Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2014, har under 1 pct. af landets gymnasieelever erfaring med stoffer, der øger udholdenhed eller virker stimulerende i forbindelse med sport, mens tallet er 3,1 pct. på landets erhvervsuddannelser.

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder løfter nu sløret for to nye initiativer, der skal styrke den målrettede antidopingindsats på landets ungdomsuddannelser og i de danske motions- og fitnesscentre.

Ministeren har afsat i alt 1,2 mio. kr., som skal bruges til udviklingen af et nyt planlægningsværktøj og en database, der kan understøtte fitnesskonsulenternes arbejde i centrene. Det sker ved at samle alle informationer for fitnesskonsulenterne ét sted.

Derudover er der afsat 550.000 kr. til oplysnings- og forebyggelsesindsatser på ungdomsuddannelserne med særligt fokus på erhvervs- og produktionsskoler, hvor problemer med steroider er større end f.eks. på gymnasierne. Indsatsen vil ske gennem events, temadage og oplæg ude på skolerne.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2014 har under 1 pct. af landets gymnasieelever erfaring med stoffer, der øger udholdenhed eller virker stimulerende i forbindelse med sport, mens tallet er 3,1 pct. på landets erhvervsuddannelser.

»Med et skud doping i armen som ung risikerer man at skyde sig selv i foden som ældre. Derfor er det vigtigt, at vi sætter tidligt ind med forebyggelse og oplysning. Med pengene får Anti Doping Danmark endnu bedre forudsætninger for at få fat i de unge, præcis hvor de er. Samtidig styrker vi selve indsatsen i centrene ved at effektivisere og professionalisere Anti Doping Danmarks arbejde yderligere. Det er jeg meget tilfreds med,« siger Bertel Haarder.

Pengene glæder direktør i Anti Doping Danmark Michael Ask.

»Vi er meget taknemmelige og tilfredse med, at Kulturministeriet har givet os de her ekstra midler til at gøre en ekstra indsats. Når vi taler dopingmisbrug især blandt unge, er vores erfaringer, at vi skal ud og møde dem, der hvor de er. Det er på ungdomsuddannelserne og i fitnesscentre, hvor vi kan oplyse dem om konsekvenserne ved doping,« siger han.

Helt overordnet håber Michael Ask, at de nye initiativer vil reducere antallet af unge, som føler sig fristet til at benytte doping i forbindelse med træning og sport.

I 2010 viste en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at 150.000 danskere mellem 15-60 år har overvejet at bruge anabole steroider. Selv om der ikke siden er lavet lignende undersøgelser på området, er man hos Anti Doping Danmark bekymret for, at problemerne ikke er blevet mindre. Det fortæller forebyggelseskonsulent Malene Radmer Johannisson.

»Vi ser nogle tendenser, som gør os bekymrede for, om problemerne i hvert fald ikke er blevet mindre. Det skyldes især en enorm kropsfokus blandt unge. Unge er enormt fokuserede på at leve op til kropsidealer. F.eks. kan vi jo se, at der er en eksplosiv tilgang af deltagere til fitness- og bodybuildingkonkurrencer, hvor mange unge deltager. Vi har jo hørt fra miljøet, at det næsten er en forudsætning for at deltage, at man bruger dopingstoffer, og så skabes der jo en konsensus om, at det er helt almindeligt,« fortæller hun.

Læs også om 25-årige Kim, der tager steroider:

Kim stikker nålen forsigtigt ned i sit eget lår. Han er omhyggelig med at kontrollere, at han ikke har ramt en blodåre, og dernæst presser han stemplet i bund. Langsomt. Sprøjten indeholder to ml equipoise og to ml testosteron. I alt 1000 mg virksomt stof. Det er lørdag og Kims ugentlige dag for at tage sine steroider. Forinden har han taget seks dianabolpiller, gået rastløst rundt og ledt efter kanyler, ampuller og husholdningsspritten i køkkenet. Han trækker sine bukser ned og afslører, at der under den svulmende overkrop sidder et par almindeligt proportionerede ben. Han spritter låret af med et stykke køkkenrulle. Normalt ryger han en del cigaretter, før han når så langt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.