Gode råd fra de bedste danske cykelryttere: »Spyt altid ned i vejen«

»Der er ikke nogen i vores generation, der er kommet nemt til noget. Måske lige bortset fra Veggerby. Til gengæld kørte han stærkt, når han var i form.« - Bjarne Riis

80'erne var et årti, der blev kendt for mange ting. PC'en udbredtes, Blekingegade-sagen blev afdækket, Spielbergs film "E.T" fik premiere, og Firkløverregeringen gennemførte en kartoffelkur i Danmark for at få danskerne til at spare op.

Men det var også et årti, der for en gruppe unge cykelryttere lagde grunden for en rigtig god karriere. I dag kender den danske befolkning dem som Danmarks allerstørste cykelryttere gennem tiden, og nu har Brian Holm, Per Bausager, Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Jesper Skibby, Jens Veggerby, Jesper Worre, Jørgen V. Pedersen, Dan Frost, Jakob Piil, Jørgen Marcussen, Thomas Bay udgivet en bog.

I "Sort kaffe og hvide sokker - takt, tone og traditioner på landevejen" har de samlet alle deres gode råd om cykelsporten, anekdoter fra træning og fra store løb og en vejledning til takt og tone på landevejen.

Her er svar på spørgsmål som: Hvad gør man, når man fryser om fingrene? Hvordan kører man rulleskift? Hvorfor holdt Rolf Sørensen aldrig kaffepause, når han trænede? Hvordan sætter man kasketten som Francesco Moser? Og så afslører Bjarne Riis, hvorfor han selv vaskede sine sokker under Tour de France.

I forordet skriver Brian Holm og Per Bausager, at meget i cykelsporten aldrig vil ændre sig. Det vil altid gøre lige så ondt at brække et kraveben. Det kræver lige så meget træning, flid og fokus at få en karriere inden for sporten, og man skal finde al sin indre galskab frem, før man lader bremse være bremse og suser ned ad en bjergside med regnen silende om ørerne.

Men der er også sket meget siden 80'erne. Dengang var der konsekvenser, hvis man cyklede i andet end sorte bukser og hvide sokker. Morgenmaden var en rød bøf, hjelme var ikke noget, man brugte tid på, og tatoveringer og skæg var fyringsgrund. Cyklerne var tunge og langsommere end nutidens men håndlavet efter rytternes mål.

En af de andre ting, der særligt har ændret sig siden 80'erne, er cykelmotionisterne. Dengang var billedet af en motionist en kvinde med en damecykel inkl. kurv, der trillede rundt ved et lokalt cykelstævne.

I dag er de over det hele - cykelmotionisterne. Mange af dem har bedre udstyr, og flere af dem er i lige så god form som de professionelle. Og så er kvinder på racercykler blevet accepteret - nogle af dem har oven i købet overhalet et par af de stædige landevejshelte.

Når de 12 cykelryttere bag bogen mødes i dag, kan de bruge timer på at diskutere taktiske brølere, genistreger, hvad der er god stil, og hvad der er absolut dårlig stil - både blandt professionelle og blandt de meget ofte seriøse motionister. Med et glimt i øjet giver de i bogen et indblik i den diskussion.

I bogens første kapitel herunder handler det om træning. Den var fundamentet, og uden den kom man ingen vegne. Men hvor fandt de disciplinen til at køre de mange kilometer, hvordan vælger man sin træningsmakker, og hvordan kommer man bedst i form?

Har du lyst til at læse hele bogen, kan du finde den her.