14 russiske udøvere var dopede ved OL i 2008

OL-guldvinderen i højdespring Anna Chicherova er blandt udøverne, der skulle være testet med ny teknologi.

Fortiden har indhentet en række russiske sportsudøvere, som viser sig at have været dopede ved OL i Beijing i 2008.

For en uge siden meddelte Den Internationale Olympiske Komité (IOC), at man ved hjælp af at analysere de gamle prøver med nutidens forbedrede teknologi havde fundet 31 dopede atleter.

Tirsdag erkender Den Russiske Olympiske Komité, at 14 af disse atleter er fra Rusland.

Da B-prøverne endnu ikke er analyseret, har IOC ikke sat navn på 31 atleter, men ifølge russiske medier skulle 11 af de russiske dopingsyndere være atletikudøvere.

Blandt disse skulle være højdespringeren Anna Chicherova, der vandt OL-bronze i 2008 og siden guld i London i 2012.

Det bekræfter Yevgeniy Zagorulko, der er hendes træner.

- Anna fik for tre dage siden at vide, at hendes prøve fra Beijing i 2008 er testet positiv, siger han.

I forvejen er det usikkert, om russiske atletikudøvere får lov at deltage ved OL i Rio senere på sommeren, da de foreløbigt er udelukket fra al international konkurrence som følge af systematisk dopingbrug.

Tirsdag meddeler Det Russiske Atletikforbund, at udøvere, der er testet positive ved tidligere OL, ikke får lov at stille til start i Rio.

Ruslands sportsminister, Vitaly Mutko, er oprørt over, at navnene har fundet vej til medierne.

- Det skulle ikke være sket, da B-prøverne endnu ikke er analyseret. Det er et følsomt emne, og jeg ved ikke, hvorfor nogen har lækket det, siger Mutko, der dog ikke vil benægte, at navnene er korrekte.

/ritzau/AFP/NTB

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.