”Trump, he is no good”
Hovedgaden i Las Vegas er ikke domineret af boksning op til lørdagens brag mellem Manny Pacquiao og Timothy Bradley.
LAS VEGAS, NEVADA – torsdag aften.
Superman skubber afsted med en etbenet mand i kørestol. Den røde kappe blafrer efter ham. Elvis lever og synger på fortovet. Turisterne vrimler forbi i hobetal i den sene aftentime. The Strip, hovedgaden i Las Vegas, ligner sig selv op til lørdagens boksestævne, hvor Manny Pacquiao bokser karrierens måske sidste kamp mod amerikaneren Timothy Bradley. Den har ikke samme magi som, da Pacquiao mødte Floyd Mayweather Jr. sidste år, selvom det er den største kamp i verden dette forår.
De 24 grader føles behagelige i t-shirt. Kvindernes minimalistiske kjoler forstærker følelsen. Så det virker unaturligt, da en skaldet mand i en stor vindjakke kommer slentrende sammen med sin kæreste. Hans ansigt er meget markeret og næsen ejer en vis deformitet. Det er Arthur Abraham. WBO-verdensmesteren i supermellemvægt har taget turen fra Tyskland for at forsvare sin titel mod en mexicaner, der er et halvt hoved højere end ham selv.
Armenieren slår straks over i tysk, da Jyllands-Postens medarbejder spørger ham til hans kamp lørdag nat dansk tid. Abraham bokser for Sauerland-brødrene Kalle og Nisse. Men de storsmilende jakkesæt er ikke i nærheden.
Han skal i ringen i en af karrierens sværeste kampe. Mexicaneren Gilberto Ramirez er et halvt hoved højere, 12 år yngre, ubesejret og på hjemmebane i Las Vegas. Men den 36-årige bokser er optimist.
”Jeg er sikker på, at jeg vinder,” siger Abraham med rolig stemme.
Som altid er han fåmælt. Han stiller sig med automatik ved siden af Jyllands-Postens medarbejder, da han ser smartphonen i hånden. Et par knips og et venligt smil senere forsvinder parret ud i ørkenbyens nattemørke.
Sandy, en overvægtig 60-årig sort kvinde med kort orangebrunt, glat hår, sætter sig ned på bænken. Hun tænder en cigaret og starter en samtale med samme naturlighed.
Hun er fra South Carolina og er i byen til sin nieces bryllup. Han taler om løst og fast med en venlig stemme. Men da snakken kommer ind på politik, ændrer det sig.
”Trump, he is no good”, siger hun med en dyb tone, der lyder, som den kommer helt inde fra det inderste af hendes sjæl.
Kvindens ansigt trækker sig sammen. Der er en vrede og bitterhed over ordene. Hendes helt er Martin Luther King Jr., og hun er gammel nok til at huske den forårsdag i 1968, da borgerrettighedsforkæmperen blev skudt på The Lorraine Motel i Memphis, Tennessee. Nu hører hun sprog, der giver flashback til hendes barndom i Syden.
”Jeg håber, at Hillary vinder. Det vil være den første kvinde i det Hvide Hus,” siger Sandy, kigger frem for sig og nikker let et par gange.
Lørdagens stævne er på MGM casinoet, og der er Donald Trump heller ikke velkommen. Den 83-årige storpromotor Bob Arum, der i årtier kæmpede med Don King om magten i boksningens verden, har døbt undercardet ”The No Trump undercard”. Den gamle ”liberal” har slynget eder og forbandelser efter den republikanske front runner. Trumps nedsættende udtalelser om mexicanere rammer lige ned i en af den aldrende forretningsmands kernemålgrupper.
Boksning er ikke Sandy, men hun har et idol i sporten. Muhammad Ali bliver aldrig glemt. Hans stjerne vil lyse for altid.
Gløden er nået cigarettens filter. Sandy slukker den, rejser sig og siger pænt farvel. Det er næsten midnat. Natten er ung, men Sandy har et langt liv bag sig og en bryllupsfest foran.
Superman og Elvis er også på vej hjem. De hjælper hinanden med at pakke deres ting sammen. Den umage duo skal samle kræfter til en ny dag på fortovene i Las Vegas’ centrum. Her må selv superhelte kæmpe for føden.