Når tennis er fedest, slår ketsjeren selv til bolden. Når tennis er værst, kan man ikke holde rigtigt på ketsjeren
Tennis: Caroline Wozniacki står, hvor Kenneth Carlsen har prøvet at stå flere gange. I et vadested efter en skidt periode præget af modgang og skader, og den tidligere professionelle tennisspiller har ikke svært ved at genkalde sig usikkerheden og jagten på den selvtillid, der er den primære forskel mellem succes og fiasko.
Kenneth Carlsen har engang spillet en tenniskamp.
Den allerbedste i karrieren, Centre Court i Wimbledon, den helt store scene, ketsjeren slog til bolden af sig selv, han kunne bare koncentrere sig om at nyde, og pludselig var ikonet Stefan Edberg besejret.
Kenneth Carlsen har engang spillet en anden tenniskamp.
Den værste i karrieren, et eller andet sted…