Stridslysten Mogens Palle kom godt fra start med uprøvet kuld
Mogens Palle fik med sit første boksestævne i syv år udstillet hulheden i Team Sauerland og Viasats evige fejring af Patrick Nielsen, men hans nye boksere kommer til at savne et fundament på langt sigt.
Mogens Palles boksebutik er et lige så klassisk dansk varemærke som Ida Davidsen og hendes smørrebrød, og fredag aften genåbnede Hall of Fame-promotoren sin forretning i Herlev Hallen med en syv-retters menu baseret på unge boksere, som amatørforbundet DaBU har holdt uden for seniorelitearbejdet.
Konceptet er simpelt: Hvide, raske drenge på plus 75 kilo, som slår hårdt og kan skabe det tordenvejr, Team Sauerland-stævnerne ofte forsømmer at levere. Tyskerne, dem, der stjal Mikkel Kessler og siden satte sig på det danske marked, henter som regel defensive, østeuropæiske overlevere til sine talenter. Det resulterer ofte i rodede kampe, og Palles strategi har altid været anderledes. De unge mænd skal have opbygget deres selvtillid, og det gør man ved at give dem modstandere, der kommer for at slås, men er knap så dygtige til det.
I sin storhedstid udvalgte Mogens Palles monopol nøje sine boksere. Det var ikke en selvfølge, at man kunne få en kontrakt hos ham, selv hvis man havde været dansk mester flere gange. Nu arbejder Palle under andre betingelser. Ingen af hans nye boksere har vundet et JM, SM eller DM som senior. Han rekrutterer i dag fra et andet niveau.
Respekten for Palles bokseforstand er stor af indlysende årsager, og mange håber utvivlsomt, at verden er så forunderligt indrettet, at Mogens Palles kyndige blik har identificeret talenter, som amatørlederne har overset.
Ikke meget tyder på det. Til gengæld er det allerede lykkedes Palle at drille Team Sauerland.
Fredag besejrede både Daniel Heinze og Andreas Lynggaard modstandere, som tyskernes danske hovednavn Patrick Nielsen har mødt inden for det seneste halve år. Med kampenes udfald mener Palle, at han har udstillet hulheden i Team Sauerlands Viasat-støttede projekt, og hvis man ikke vil anerkende det, følger det af logikken, at man nødvendigvis må anerkende Lynggaard og Heinze som talenter på Nielsens niveau.
Daniel Heinze, 28 år, bare 17 amatørkampe og uddannet autolakerer, viste godt niveau mod brasilianeren Samir Santos Barbosa. Heinze vandt samtlige otte omgange med et aggressivt venstrehook og gode lige stød med venstrehånden, men han blev også ramt relativt meget, og Palles boksere kommer formentlig helt generelt til at savne en solid skoling at falde tilbage på, når de på et tidspunkt får modstandere af høj kvalitet og møder modgang. Med så korte amatørkarrierer har de erfaret meget lidt sammenlignet med Palles forhenværende boksere.
Andreas Lynggaard, som fredag pointbesejrede Nielsen-modstanderen Charles Adamu fra Ghana over otte omgange, har ifølge Palle bokset 45 amatørkampe. DaBU har registreret de 38, og af dem har Lynggaard tabt hele 24. Til sammenligning havde Lynggaards sekundant Thomas Damgaard 191 amatørkampe og talrige amatørtitler.
I sværvægteren Pierre Madsen har Mogens Palle muligvis sit es. Den 25-årige murer fra Lyngby slår meget, meget hårdt. Han jævnede amerikaneren Randy Billiot, en falleret MMA-kæmper med en enkelt tabt boksekamp på cv’et, med jorden i første omgang. Kønt var det ikke, men det var dramatisk og god lir.
Madanmelderne har ofte været kritiske over for kvaliteten hos Ida Davidsen, men hendes status står uanfægtet hos den brede offentlighed, selv når hun får et gok i nøden. Mogens Palles nuværende vare er ikke på højt sportsligt niveau, men fredagens stævne var et gensyn med noget velkendt, der fortjenter en chance mere.
Daniel Heinze sagde det:
»Jeg er hos Mogens, fordi han har udrettet store ting. Han er et ikon i Danmark. Jeg bokser mod hvem som helst, som han mener, at jeg kan møde.«