Avissider EM 92
Der blev skrevet mange linjer og taget masser af gode billeder, da Danmark for 23 år siden vandt EM i fodbold. Vi bringer her et uddrag af avissiderne fra de glade sommerdage i juni 1992.
Torsdag har filmen ”Sommeren ’92” premiere i en række biografer landet over. Filmen fortæller historien om dengang for 23 år siden i 1992, da Danmark i strid med sund fornuft sikrede sig EM-guld i fodbold på en varm sommeraften i Göteborg.
Reportere og fotografer på Jyllands-Posten var med hele vejen fra de indledende kampe og frem til guldet og den efterfølgende fest i det ganske kongerige.
Her følger et udpluk af de mange avissider, som dengang blev trykt og som var med til at brede den gode historie ud i en tid, hvor internet fortsat var i sin spæde start.
Avisen var også med i ord og billeder, da EM-heltene blev fejret på Rådhuspladsen i København foran mange tusind glade danskere.