Var det verdens bedste fodboldkamp?

18 gange.

Så ofte har Real Madrid og Barcelona mødtes over de seneste tre et halvt år. I ligaen, pokalturneringen, Champions League og den spanske Super Cup. Alligevel bliver ”El Clasico”, især i Spanien, imødeset, som var de noget helt specielt. Noget afsluttende. Endeligt. Et eller andet definitivt.

Ofte har det været de hvide, som skulle bevise et eller andet i det forhastede løb, Real Madrid over de seneste otte år har foretaget i hælene på Barcelona. Cristiano Ronaldo har i disse kampe endelig haft muligheden for at vise, at han kan præstere mod Barcelona. Real Madrid har haft chancen for at demonstrere, at det er lige så godt et hold som denne Barcelona-generation med Messi, Xavi og Iniesta som de største.

Og de har flere gjort det, Real Madrid. Det var José Mourinhos største gave til den fodboldgale del af den spanske hovedstad. Ganske paradoksalt oftest i Catalonien.

Derpå har man sagt: "Nu er Real tilbage. Nu slutter det for den bedste Barcelona-generation nogensinde." Måneder senere har de to hold mødtes igen, og så har Barcelona vundet.

Derfor er disse kampe overhovedet ikke definitive, selv om man efter hvert opgør sidder med følelsen af, at enten Messi, Ronaldo, Barcelona eller Madrid har bevist et eller andet. Samme fornemmelse har man efter søndag aften, men denne gang er følelsen af en afsluttende konfrontation endnu større.

Af flere årsager.

Kulturbærere på vej ud

Det var definitivt den sidste ”Clasico” med Barcelona-målmand Victor Valdés og forsvarsikon Carles Puyol i en Barcelona-trup.

Valdés bliver lige nu ikke betragtet som en af de bedste Barcelona-målmænd gennem tiderne, men når de igen finder ud af, hvor svært det er at finde en målmand, der kan præstere i den klub, vil man mindes Valdés som netop det.

I krogene hviskes der også om, at 34-årige Xavi forlader Barcelona til sommer, og sker det, mister Barcelona +1.500 kampe fra truppen i de tre kulturbærere. Det var altså et sidste ”Clasico” med kliken for catalanerne.

Samtidig var det den første Clasico i et år med Messi i topform, og han kunne igen bevise, at Cristiano Ronaldo kun blev kåret som verdens bedste fodboldspiller i 2013, fordi argentineren var skadet i halvdelen af året.

Omvendt skal man tilbage til holdet med Zidane, Figo og brasilianske Ronaldo for at finde så komplet og dyrt et Real Madrid-hold i harmoni som dette. Holdet førte med fire point over Barcelona, og at dømme efter kampreportagerne fra spanske medier var den klare fornemmelse fra gaderne i det nordlige Madrid, at dette var en unik mulighed for Real Madrid til at sætte tingene på plads. At det var spaniernes og ikke catalanernes tur.

Verdens bedste fodboldkamp?

Som et trylleslag faldt alt med andre ord i hak netop denne aften 23-03-2014 til et afgørende ”Showdown” mellem de to hold. Barcelona-generationens farvel, Messis comeback, Real Madrids 32 kampe uden nederlag.

Og hvad skete så? Jo, de to hold præsterede en omgang underholdning, så millioner af europæere har sovet elendigt på grund af adrenalinrusen fra blot at kigge på. Syv mål, tre straffespark, fire skiftende føringer, et rødt kort og så mange dramatiske øjeblikke, at man ikke kunne lave en kop kaffe uden at gå glip af et eller andet vildt. Det er den uretfærdige opsummering af en episk fodboldkamp, der vil gå over i historien som en af de bedste ”Clasicos” nogensinde, hvis ikke den bedste.

Den vil også være en del af debatten om verdens bedste fodboldkamp nogensinde sammen med en håndfuld andre.

På linje med 4-3 semifinalen ved VM i 1970 mellem Italien og Vesttyskland. 3-3 finalen i Champions League i 2006 mellem Liverpool og AC Milan. Real Madrids 3-4-nederlag på Old Trafford i 2003, dabrasilianske Ronaldo efter hattrick blev klappet fra banen af de engelske fans. VM-finalen i 1986 da Argentina med Maradona vandt 3-2 over Vesttyskland.

Der var også to gange 3-3 mellem Manchester United og Barcelona i 1998 samt en række kampe, hvor et hold har tværet et andet ud på den største scene. Milans finalesejr på 4-0 over Barcelona i Champions League, Deportivo La Coruñas 4-0 sejr i Spanien over AC Milan. Manchester Uniteds 7-1 mod Roma.

Fortællingerne i kampen

Forskellen på mange af de kampe og den søndag aften er, at denne havde alt. Rent sportsligt og narrativt. De bedste spillere, to fantastiske vinderhold som gav sig selv fuldt ud og hinanden alt. Selve kampen var en omgang offensiv fodbold i et tempo, man vel aldrig har set mage. Messi lavede hattrick og lagde op til de sidste mål. Han lagde også op til Neymars straffespark.

Der var også en masse fortællinger i kampen. Verdens to bedste spillere siden 2008 mod hinanden. Igen med den lille som den største.

Sergio Ramos fik sit 19. røde kort som Real Madrid-spiller. Det tredje i et ”Clasico.” Denne gang fordi Neymar var snu, og dommeren hoppede på den. Pepe lå selvfølgelig og vred sig på jorden, som var han blevet skudt. Ángel de Maria spillede sin bedste kamp for Real Madrid og så endda ud til at besvime, da han løb tilbage mod midterlinjen efter 1-1 målet.

Der var Messi og Barcelona-generationens comeback efter et år med problemer. Som ville disse Barcelona-spillere lige give hinanden og fodboldverdenen et sidste klap på skulderen efter at have domineret spansk og europæisk fodbold i seks år.

Jo, Barcelona er tilbage på en måde, så man nu tror, at holdet kan vinde ”The Treble”: Liga, pokalturnering og Champions League i det, der bliver et fabelagtigt fodboldforår før VM i fodbold til sommer.

Skjult konspiration

Denne kamp havde alt. Både i sig, i fortællingerne rundt om den, og i de perspektiver den åbner.

Real Madrid-spillerne Ronaldo og Ramos lagde sig efter kampen i sporet fra dengang, José Mourinho var træner i klubben.

»Hvis de ville have balance i ligaen, har de fået det,« sagde Ramos henvendt til dommer og en eller anden skjult konspiration i spansk fodbold.

»Måske vil de ikke have, at Real Madrid vinder ligaen,« sagde Ronaldo og antydede det samme.

»Vi skal ikke skyde skylden  på dommeren, men sandheden er, at han var meget dårlig. Meget dårlig. Konstant blev der givet kendelser, som favoriserede Barcelona. Straffespark. Det er svært. Det er svært at spille mod 12,« fortsatte vinderen af Balon D’Or.

Real Madrid-spillerne gjorde efter 3-4 nederlaget alt andet end at rette skylden mod dem selv. Måske fordi det havde været for svært. Bittert. For de ved godt, at de afledte konsekvenser af denne kamp er store.

Det er hverken Barcelona eller Real Madrid, men Atletico Madrid, som nu fører La Liga. Et point skiller de tre efter 29 fodboldkampe. Utroligt. I sidste runde lander Atletico Madrid på Camp Nou. Av. Real Madrid mangler ture til Sevilla og San Sebastian i Baskerlandet. Her hader de Real Madrid. Holdet har Valencia på hjemmebane, som allerede har vundet på Camp Nou i denne sæson. Alt er åbent i spansk fodbold efter denne fodboldkamp.

Det var det definitive opgør. For hvordan kan det blive vildere og bedre end søndag aften? Det er fornemmelsen. Lige indtil næste gang, de to snupper en runde mere. Den kommer allerede om tre uger i pokalfinalen.