Fortsæt til indhold
Sport

Engelsk fodbold: Surt nederlag til Liverpool

Manager Jose Mourinho og Chelsea fortsatte lørdag kursen mod det første mesterskab siden 1955 med et matchvindermål af Joe Cole, da Liverpool hjemme på Anfield led et ondt nederlag på 0-1.

Ikke nok med at tre dyrbare point blev tabt i kampen om at holde trit med konkurrenterne i toppen af tabellen. Men Liverpool måtte også sande, at den spanske profil Xabi Alonso brækkede anklen i første halvleg efter en tackling af Chelseas Frank Lampard.

En trist skæbne for holdet, der i forvejen må undvære stjerneangriberen Djibril Cisse resten af sæsonen. For tiden sidder Harry Kewell og Milan Baros også ude med mindre skader.

/ritzau/