Håndbold: Slagelse løbet over ende

Det østrigske storhold Hypo Niederösterreich var - ikke uventet - en alt for stor mundfuld for Slagelse DT's talenthold i den såkaldte Super Cup i kvindehåndbold.

Danskerne var ganske enkelt kanonføde for Hypo og tabte mandag så klart som 23-42 i den tyske by Leipzig, der lægger gulv til europamesterskabet for klubhold.

Særligt østrigernes Gabi Rotis var hård ved sjællænderne og sendte hele 13 gange bolden forbi keeperne Tine Zola og Isabella Thomsen, der var på konstant overarbejde i kampen i Gruppe A.

Afbud accepteres ikke

Slagelse er utilfreds med spilletidspunktet umiddelbart efter en EM-slutrunde og lige før klubbens Champions League-forsvar, og da EHF ikke accepterer et afbud, har Slagelse i stedet valgt at stille med sin talenttrup i Leipzig.

I gruppe B indledte Viborg med at tabe 28-33 til Krim Ljubljana.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen