Gade knust efter nederlag

NV: citater fra gade tilføjet

---- ---- ---- ----

Danmarks bedste badmintonspiller Peter Gade blev onsdag aften sensationelt slået ud af første runde af den prestigefyldte turnering All England, der spilles i Birmingham. Hollænderen Dicky Palyama spillede en fremragende kamp og vandt 15-21, 21-19, 21-19 over den danske favorit, der var knust efter nederlaget.

- Det er frustrerende og utroligt skuffende. Jeg har ikke tabt til en europæer udover Kenneth Jonassen i 12 år, og jeg har spillet langt dårlige mod Dicky før og alligevel vundet sikkert hver gang. Jeg troede hele tiden på, han ville knække, men det gjorde han ikke. Han spillede sit livs bedste kamp, og jeg magtede ikke at ændre mit spil i dag, som jeg skulle, sagde Peter Gade.

At sejren var uventet for hollænderen, var der ingen tvivl om. Han misbrugte fire matchbolde, inden Gade lod en bold gå, som blev dømt inde. Gade var nærmest paralyseret, da nederlaget var en realitet, mens Palyama omfavnede sine trænere og forsøgte at fatte sin bedrift.

- Jeg havde forberedet mig godt på All England, men disse ting sker bare. Jeg må bare hjem og forberede mig på næste uge i Schweiz, de ting jeg arbejder med er de rigtige, det ved jeg, sagde danskeren./ritzau/

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen