Fortsæt til indhold
Sport

Engelsk fodbold: United holder trit med toppen

Alle tre tophold i den engelske Premier League vandt deres kampe nytårsdag.

Manchester United vandt på udebane 2-0 over Middlesbrough i en kamp, hvor tabellens nummer tre aldrig for alvor var truet.

Sejren betyder, at United holder trit med både Chelsea og Arsenal, der også hev sejre hjem på udebane. Chelsea vandt heldigt over Liverpool 1-0, da Joe Coles skud blev rettet af, mens Arsenal slog Charlton og Dennis Rommedahl med 3-1.

Thomas Gravesen og Everton har mistet pusten i Premier League, og måtte mod Tottenham notere andet nederlag i træk, da London-klubben gav Liverpool-holdet en lussing på 5-2 på hjemmebane.

Overalt i England var der indsamlinger til ofrene for tsunami-katastrofen i Sydøstasien. Desuden har alle klubber i den bedste række doneret over en halv million kroner hver.

/ritzau/