Folket i gæld til sportens ikoner

Når sportsstjernerne fascinerer os med deres store præstationer, skylder vi dem også at acceptere deres personlighed og forskelligheder.

ST. ANDREWS - Det er en skrøne, at skotterne skulle være nærige.

Hvordan forklarer man ellers, at de hvert år sender næsten en milliard flasker whisky ud af landet?

Nærige var de bestemt heller ikke fredag, da 50.000 skotter slet ikke ville stoppe deres hyldest til golfsportens største gennem tiderne, Jack Nicklaus, efter hans sidste turnering som 65-årig.

I en flise på Royal Mile, der fører op til Edinburgh Castle, er indgraveret følgende kloge ord, skrevet af skotten John Buchan, der levede 1875 til 1940:

»Vi kan kun betale vor gæld til fortiden ved at sætte fremtiden i gæld til os.«

Golfmæssigt er Jack Nicklaus allerede fortid, selv om han gik sin sidste runde på Old Course i par og kun var tre slag fra at klare cuttet til finalerunden.

Landsmanden Tiger Woods på vej mod sin 10. major-triumf er den skarpeste nutid og godt i gang med at betale sin gæld til Nicklaus - og sætte os andre og fremtiden i gæld til ham.

Sportslige analfabeter stiller ofte spørgsmålet, hvad vi dog skal med al den professionelle elitesport.

Men foruden nydelsen og spændingen ved at opleve det mest sublime, er alle de store sportsikoner ofte et studie i selvkontrol - eller det modsatte - set i lyset af det voldsomme pres fra offentligheden.

De fascinerer os med deres store præstationer, men vi ejer dem ikke og har ikke retten til at få deres inderste sjæl krænget ud, hvor interessant den end måtte være.

Jack Nicklaus og Tiger Woods er et par medievante herrer med stort overskud og et naturligt anlæg for at tackle medierne, men retten til at have et privatliv og deres økonomiske bagmænd er med til at sætte grænserne.

I fodboldens verden har tingene udviklet sig så professionelt, at Real Madrid-stjerner som David Beckham og Ronaldo aldrig giver større interviews eller åbner sig for offentligheden, med mindre man er parat til at gå gennem den personlige manager og erlægge en passende stor sum.

Åbenhed i Danmark

Men det betyder naturligvis ikke, at vi som forbrugere af deres sportslige ydelser ikke kan nyde deres bedste præstationer og respektere dem.

Så vidt er det heldigvis aldrig kommet i Danmark, hvor der er tradition for sportsstjernernes åbenhed, også når det gælder de få absolutte verdensstjerner som eksempelvis Michael Laudrup og Peter Schmeichel, der berigede dansk fodbold og satte os andre og kommende danske spillere i gæld.

Bevares, der kan da være visse restriktioner for eksempelvis mediernes adgang, og de har begge lært også at bruge medierne den anden vej rundt for at udsende bestemte budskaber og sætte nogle grænser.

Specielt var Peter Schmeichel berømt for at svinge pisken over pressefolk, der efter hans opfattelse var trådt ved siden af. Han efterlyste ofte noget mere respekt, men måtte naturligvis også acceptere kritik.

Bjarne Riis var som aktiv også en dansk verdensstjerne, der fra naturens hånd ikke har været begunstiget med de bedste kommunikationsevner. De blev ikke bedre af den mistænkeliggørelse, der fulgte i kølvandet af dopingskandalerne i sidste halvdel af 1990'erne.

Men dansk cykelsport står under alle omstændigheder i gæld til Bjarne Riis for præstationerne i Tour de France, og nu ser vi så en ny komet i skikkelse af Michael Rasmussen være godt i gang med at betale af på gælden på alles vegne.

Ifølge bulletinerne fra Frankrig er Michael Rasmussen en svært tilgængelig og sammensat personlighed med lige så ringe lyst til at kommunikere med medierne, som Riis havde i sine sværeste øjeblikke.

Men det betyder ikke, at vi som offentlighed ikke skal respektere hans præstationer og hans ret til selv at bestemme kommunikationsform og hyppighed.

I golfsporten blev Thomas Bjørn historiens første danske verdensnavn, som dansk golf skylder en frygtelig masse.

Urimelige krav

Samfundsudviklingen har gjort golf til en folkesport, men Bjørns mange sejre og store resultater gennem de seneste 10 år har åbnet vejen for andre talenter - aktuelt Søren Hansen.

Thomas Bjørn har på det seneste rettet beskyldninger mod medierne for at stille urimelige krav og dømme ham færdig som topspiller.

Specielt den engelske presse har også skrevet meget om de indre dæmoner, der på kort tid kan bringe ham fra en tilstand i himlen til helvede.

På sine værste dage kan Bjørn være som en krystalvase, der skal af sted med posten med påskriften "forsigtig - skrøbelig forsendelse", mens han på sine bedste dage er solid som en skotsk rødvinskande af sølv - også kaldet the Claret Jug.

Men det er samtidig den indre glød i Bjørns personlighed, der har gjort ham til en unik golfspiller uden genet til at springe over, hvor gærdet er lavest.

En kompromisløs mand, der har betalt sin del af gælden og derfor har krav på fuld respekt.

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen