Fodbold: Viborg fik endelig fat i Mota

Viborg F.F. har skrevet en to et halvårig kontrakt med den 25-årige brasilianske angriber José Roberto Rodrigues Mota Junior.

Mota spillede med stor succes i Randers FC i første halvdel af sæsonen, og med sine seks mål var han i høj grad medvirkende til at Randers kom væk fra sidstepladsen i Superligaen. Men oprykkerklubben kunne dog ikke blive enig med Mota om en kontraktforlængelse. I stedet skifter Mota til naboklubben, og dermed fik cheftræner Ove Christensen sit ønske om en målfarlig angriber opfyldt.

- Jeg er sikker på, at Mota er et godt skridt for Viborg F.F., og i øvrigt også for Mota selv. Han har flere gange optrådt i målscorerens rolle, selv om han spillede på et hold, som i flere kampe har haft det svært, siger Ove Christensen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen