Fodbold: Brøndby har købt Morten Rasmussen

Brøndby købte fredag angriberen Morten Rasmussen. AGF-topscoreren har skrevet under på en fem-årig kontrakt med Brøndby, og han tiltræder med øjeblikkelig virkning.

20-årige Morten Rasmussen er indkøbt som erstatning for Morten Skoubo, der netop er blevet solgt til spanske Real Sociedad.

- Det er glædeligt for os, at vi i dag har fået kontrakt med Morten Rasmussen, der forlængst har vist at han trods sin unge alder er en dygtig angriber. Det er en ung spiller med et kæmpe potentiale, som jeg ved, Michael Laudrup glæder sig til at få i sin trup, udtaler Brøndbys direktør, Per Bjerregaard, i en pressemeddelelse.

Morten Rasmussen rejser lørdag til Brøndbys træningslejr på Gran Canaria, og han kan få debut allerede søndag i træningskampen mod sydkoreanske Pohang Steelers.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen