Tennis: Wozniacki klar til møde med Hingis
Caroline Wozniacki skulle egentlig først møde den tidligere verdensetter Martina Hingis i en opvisningskamp i KB Hallen til april. Natten til torsdag blev det i midlertidig en kendsgerning, at de to tennisspillere også står overfor hinanden i anden runde af WTA-turneringen i Indian Wells i Californien.
16-årige Caroline Wozniacki havde således ingen problemer med at besejre modstanderen Jarmila Gajdosova fra Slovakiet i første runde. Danskeren gav ikke Gajdosova nogen chancer og vandt sikkert med sætcifrene 6-3, 6-1.
Der er endnu ikke fastlagt et tidspunkt for kampen i anden runde mod danskerens store idol. Det ligger dog fast, at Martina Hingis bør kunne møde frem til opgøret mod Wozniacki forholdvist veludhvilet, idet schweizeren var oversidder i første runde.
/ritzau/